Med over ti års erfaring inden for vikingesmykker, nordisk beklædning og mytologiske motiver har hun personligt afprøvet hundredvis af ringe, armbånd og skægperler.
I nordisk mytologi finder vi et meget vigtigt naturligt element. Yggdrasil er livets træ, hvorpå hele universet hviler. Denne ask har således afgørende betydning for guderne og menneskene. Træet Yggdrasil var faktisk oprindelsen til skabelsen af Midgard, men ikke kun det.
Begrebet livets træ i andre mytologier
I mange mytologier findes begrebet verdens træ. Det består i eksistensen af et kosmisk træ, der skulle forbinde alle dele af universet. Man tæller himmelske, jordiske og underjordiske verdener.
Ifølge Chevalier og Gheerbrant ville “egen være eksemplet par excellence på træet, eller verdensaksen, både blandt keltere og i Grækenland ved Dodone. Det er stadig tilfældet blandt de sibiriske Jakuter.” Mange folk havde således en arketype af verden baseret på dette begreb.
Blandt indo-europæerne havde perserne, slaverne og germanerne et livets træ. Blandt prækolumbianske folk og især blandt shamanerne i Sibirien symboliserer det Jordens-Moder og ville hjælpe shamanen til at skifte mellem verden. Vi finder livets træ i maori-kulturen i Ny-Zeeland, hvor det hedder Kauri/Tane.
Begrebet Yggdrasil er særlig vigtigt inden for skandinavisk mytologi. Det er måske den civilisation, hvor verdens træ får så stor betydning, både i sagaerne og for menneskene.
Yggdrasils 9 verdener
Som nævnt tidligere er Yggdrasil centerværk i en historie med guder og jætter.
Dette træ repræsenterer verden og livet. Det siges, at hvis det skulle dø, ville det forårsage total ødelæggelse af universet. Menneskene og nogle vikingguder ville gøre hvad som helst for at undgå denne situation. Til gengæld er det ødelæggelsen, som dragen Moin ønsker, mens den flyver rundt om træet. Dets rod har en kilde, som huser brønden for viden. Asken er beboet i sit løvværk af en ørn, Vidofnir. Vinden, som dens vinger skaber, er en trussel mod livets træ i nordisk mytologi.
De fire hjorte Dain, Duneyr, Durathror og Dvalin nærer sig af træets blade. Den 5. hjort Eikthymir græsser på grenene. Fra Yggdrasils stamme løber egernet Ratatosk rundt i træet. Det såer faktisk splid mellem slangen Nidhogg, som gnaver rødderne, og falken Vidofnir. Træet er således konfronteret med kampe mellem liv og død, da geiten Heidrun desuden nærer sig af dets blade.
Yggdrasil er endelig en repræsentation af verden og hvad den indeholder. Det er det, vi kan fastslå ud fra tilstedeværelsen af dyrene beskrevet ovenfor og med alle de verdener, det rummer. På trods af alle truslerne mod det forbliver træet stærkt og stadigt, hvilket muliggør for alle at leve, mere eller mindre i harmoni.
Asgard
Den første verden, som Yggdrasil opretholder, er Asgard. Det ligger i den øverste del af asken, da det er området for guderne Aser. Efter menneskets skabelse byggede de tre sønner af Borr, Odin, Vé og Vili Asgard.
De store befæstninger blev særlig rejst af jætten og kunstneren Smior. I Asgard finder vi sletten Idavoll. Her er der 12 templer til ære for mange Aser-guder. Men det repræsenterer også de 12 tegn i dyrekredsen ifølge Finn Magnussen. Asgard indeholder også en fæstning, som er paladset Valhalla. Her vil de modigste vikinge-krige forberede sig på den endelige kamp på Ragnarok.
Alfheim
Denne verden kaldes også Lighalfheim. Det betegner først og fremmest en af de 9 verdener i nordisk mytologi og boligen for Freyr. Han er en af de vigtigste guder i vikingverdenen. Freyr er forbundet med velstand og beordrer regn og solstråler. Dette gør ham til en frugtbarhedsgud.
Den poetiske Edda beskriver, at guderne gav verden Alfheim som gave til Freyr. Dette skete, da han bed sin første tand, en skik, der stadig eksisterer på Island. Men denne version modsiger myten om krigen mellem guderne Vaner og Aser. Den samme poetiske tekst siger også, at verden er bolig for de lyse Alfer. Men ingen forbindelse er bevist mellem disse væsner og Freyr.
Vanaheim
I modsætning til guddommeligheder Aser repræsenterer verden Vanaheim boligen for guderne Vaner. Det beskrives som værende langt fra Asgard, hvilket ikke forhindrer de 2 riger i at sameksistere inden for Yggdrasil. Desværre konflikterede de to gudegrupper for at fastslå deres guddommelige overherredømme.
Vanernes og Asernes styrke kunne ikke være tilstrækkelig til at skille dem. En våbenhvile blev således aftalt. For at besegre denne fred blev en udveksling aftalt mellem de to grupper. Freyr og Freya, Vanir-guder, blev udvekslet med simpleren Honir og Mimir, hvilket forårsagede vrede blandt Vaner-guderne. Som svar halshuggetede de Mimir og sendte hans hoved tilbage til Asgard.
Jotunheim
Þrymr er en jættekong, der leder verden Jotunheim. Ifølge mytologien er dette territorium det, som Odin tildeler issjætterne ved skaberens tid. Þrymr ejer fæstningen Utgard. Den franske skandinavist François-Xavier Dillmann, som har studeret noterne i Snorris Edda, placerer verden øst for Midgard, i centrum af Yggdrasil.
De mere nyere prosatekster placerer dog Jotunheim mod nord. For at holde mig til himmelretningerne ligger inden for dette kongerige Jernkoven mod øst. Det er faktisk i Járnviðr, hvor ulveformede jætter lever. Jotunheim er også hjemstedet for Hrungnir, jætten som Odin udfordrer i hestevæddeløbet.
Midgard
Midgard betyder etymologisk “midtgård”. Det er Jordens navn og menneskenes boligsted. Det kaldes også Manheimr for “menneskenes hus”, et udtryk som bruges til at betegne hele menneskeheden. Denne verden er den eneste, der er synlig for menneskene. De andre riger er næsten alle usynlige.
Midgard er omgivet af et vastigt oceanhav, som bedømmes som uimodståeligt. Dette vandområde er beboet af Jormungandr, det enorme søslange. Det er så stort, at det kan omringe hele verden og når at bide sig selv i halen. Dette dyr beskytter Jorden mod potentielle uinviterede besøgende.
Svartalfheim
Hvis Alferne af lys har deres verden, har sortalferne det også med Svartalfheim. Denne verden forveksles sommetider med dværgenes verden, kaldet Nidavellir. Sidstnævnte repræsenteres sommetider som alene i Yggdrasil-fremstillingen. Svartalfheim ligger som Midgard og Jotunheim midtvejs op ad verden-træet.
Skelnen mellem lysalfer og sortalfer gøres kun i Snorris Edda. Det er sandsynligt, at det faktisk er en transponering af oppositionen mellem engle og dæmoner blandt kristne. Det kan også referere til to aspekter af Alfe-kulten. Lysalferne repræsenterer frugtbarhedskulten, mens sortalferne repræsenterer de dødes kult.
Muspeillheim
I nordisk mytologi er Muspeillheim ildverdenen. Det er riget for jætten Surt, som konstant truer hele universets ligevægt. Han vil slutte sig til Jotun under Ragnarok og ødelægge de 9 verdener med sit sværd, være det guder, mennesker såvel som rødderne til Yggdrasil.
Ginnungagap er det navn, man giver til et vastigt flammekløft, som særlig medfører kaos. Denne ildstrøm repræsenterer særlig vold såvel som ødelæggelse. Desværre kommer få tekster til at omtale denne verden. Kilder omtaler især verdens skabelse og den endelige kamp på Ragnarok.
Niflheim
Med Muspeillheim er Niflheim en af de 2 verdener ved oprindelsen til universets skabelse. Kaldet tågeverden eller mørkrets verden beskrives det som isføldt. Dets placering er mod nord, under Yggdrasils 3. rod. Centrum af Niflheim rummer kilden Hvergelmir, hvorfra floderne Elivagar springer.
Mødet mellem kulde og varme muliggjorde Ymirs fødsel og skabelsen af de andre verdener, som udgør Yggdrasil. Niflheim, sneregets rige repræsenterer død, tidens gang såvel som forglemmelse, da hverken beboer, lys eller vind er til stede der.
Helheim
Endelig er Helheim en anden verden som Yggdrasil opretholder. Det er på et koldt sted fyldt med tåger, hvor de døde lever. Faktisk, hvis de bedste vikinge-krige, der faldt i kamp, går til Valhalla, er det ikke tilfældet med de døde af alderdom eller sygdom.
Det er Hela, dødens gudinde, som regerer i denne verden, som beskrives som forgangen til Niflheim, da det er endnu mørkere der. Under Ragnarok vil Hela sende alle de døde til at kæmpe en sidste gang. De vil så være under befaling af Loki, Helas far.
Odins ophængning
Det er et af de vigtigste ritualer for vikingsamfundet. Odin, betragtet som gudernes gud, hengte faktisk sig selv til Yggdrasil. Men for hvilken årsag?
Odin hengte sig selv til verdens ask for at erhverve større kræfter. I et af digtene i Edda kan man læse guden tale sådan:
»Jeg blev hengt, jeg ved det
Til træet slået af vind,
Ni dage og ni nætter.
Jeg blev ramt af et spyd
Og givet til Odin
Ofret mig selv til mig selv.«
Denne praksis er faktisk forbundet med det, man finder blandt shamanerne i Irland eller Nordsibirien.
Under sin ophængning, af 9 dage og 9 nætter, vægrede Odin sig for vand og mad. Guden led især for spydet Gungnir, som var plantet midt på hans legeme. Han gennemgik en slags ritual-død, som skulle give ham adgang til videnhen om runer:
»De gjorde mig ingen almisse
Hverken mad eller en dråbe vand
Jeg sænkede øjnene,
Jeg greb dem, mens jeg råbte,
Derefter faldt jeg tilbage.«
Visionen af Odin opdagende runestene og symbolerne, som ville udgøre det nordiske alfabet, skete ikke længere med hans kødets øjne, men gennem hans ånds øjne. At opgive fysisk syn gjorde ham faktisk seer, og runernes magiske kraft manifesterede sig for ham. På trods af det faste, han holdt under sin handling, følte Odin sig fyldt med ny ungdom. Han var ikke længere blot krigers gud, men også poeters og visers gud nu.
Ophængningen ligner Jesu Kristi korsfæstelse. Teorien, som troede, at ofringen, som Odin gjorde, ville være inspireret af Jesu lidelse, er siden ikke længere gyldig. Kristus gjorde denne handling for at frelse lidende menneskehed. I Odins tilfælde var det at opnå større individuel magt, at han gjorde denne handling. Og det er Yggdrasil, der symboliserer liv og verden, som var vidne og en af aktørerne i denne opnåelse af viden om runestene.
Yggdrasil i populærkulturen
Vikingmytologien har en fremstilling af træet med brede rødder, udgår fra jordens dybde (for fødsel) og har en robust stamme til at overkomme de vanskeligheder, man kan møde i livet. Den deler sig i mange grene og blade, som finder vej mod himlen, indtil de når guddommelighed (til død).
I populærkulturen er Yggdrasil stærkt repræsenteret. Vi finder det i serien American Gods, hvor Grimnir bruger det til at reparere sit spyd Gungnir. Den berømte serie Vikings har også repræsenteret det. Ved slutningen af sæson 1 tager Ragnar sin søn Bjorn, som stadig er teenager, og sin kommende kone Aslaug med til opdagelsen af træet.
På videospilsiden har God of War-serien vist det i 2 former i opus, som udkom i 2018. Det er først et element i rummet, som tillader spillerne at bevæge sig mellem rigerne. Yggdrasil er også repræsenteret under form af dets grene i verden mellem rigerne, som tillader hurtigere bevægelse inden for samme rige.
Endelig er det også navn på serveren til at autentificere spillerne af Mojangs spil, et meget kendt studie for at have skabt Minecraft.
