Lad os være ærlige: Vikingerne bar stort set ikke øreringe. Det er et af de få smykker, der næsten er fraværende i skandinaviske udgravninger – og dette fravær fortæller sin egen historie.
Et smykke udefra
Skandinaverne pyntede gerne deres hals, arme og tøj – fibulaer, halskæder, armbånd – men meget sjældent deres ører. De få øreringe, der er fundet, især ved den store handelsplads Birka, er af udenlandsk oprindelse: De ankom via handelsruterne mod øst, fra den slaviske, byzantinske og islamiske verden, som vikingerne i Rus’ handlede intensivt med – de samme ruter, der bragte hundredtusindvis af sølvdirhemer til Skandinavien.
Så hvor kommer “vikingeøreringen” fra?
I høj grad fra os. Øreringe med vikingeinspiration er en moderne skabelse: De anvender de meget virkelige motiver fra nordisk kunst – fletmønstre, ulvehoveder, runer, livets træ – på et smykke til øret. Historisk set er det ikke “hvad vikingerne bar”; kulturelt set er det en legitim måde at forlænge deres dekorative repertoire på.
Vi foretrækker at sige det klart frem for at opfinde en tradition. Vores vikingeøreringe vedkender sig denne status: autentiske nordiske motiver på en bærer, som vikingetiden ellers reserverede til halsen og armene – se i øvrigt vores halskæder.



