Med over ti års erfaring inden for vikingesmykker, nordisk beklædning og mytologiske motiver har hun personligt afprøvet hundredvis af ringe, armbånd og skægperler.
Ragnar Lodbrok | Historien om den største vikingekonge!
Vikingerne: en ældgammel civilisation, kendt for at være det mægtigste folk, der nogensinde har betrådt europæisk jord. Deres historie og mytologi vidner om de legendariske krigere og konger, der skabte det skandinaviske riges storhed. Én viking er særligt kendt for at have fået Europas største kongeriger til at skælve: den store Ragnar Lodbrok.
Den berømte Ragnar Lodbrok er uden tvivl vores tids mest tapre vikingekriger. En farverig skandinavisk konge, hvis bedrifter har inspireret en lang række fortællinger og legender. Det er ingen ringere end Ragnar, der har skabt den fascination for vikingerne, som vores generation oplever i dag.
Vil du opdage legenden om kong Ragnar Lodbrok? Er du fascineret af denne mytiske skikkelse? I denne artikel afslører vi oprindelsen og historien om den største nordiske konge – vikingen, der fik hele Europa i knæ!
Historien om Ragnar Lodbrok: mellem myte og virkelighed
Ragnar Lodbrok, også kendt som Ragnarr Lothbrok, er efterkommer af en lang slægt af store vikingekonger og krigere. Han var en jarl, eller greve, med oprindelse i en region, der senere blev kendt som Sverige og Danmark.
Mange sagaer og historiske bøger har udødeliggjort Ragnar Lodbroks bedrifter. Det er de samme myter, der har givet ham titlen som den største vikingekonge. Alligevel er historien om Ragnar Lodbrok omgivet af mange gråzoner og mysterier.
Nogle historikere hævder, at han blot er en legendarisk konge, der aldrig har eksisteret, mens andre fastholder, at Ragnars fortællinger er baseret på virkelige hændelser. For at forstå, hvorfor han skaber så meget debat, må vi gå tilbage til begyndelsen af hans oprindelse.
Ragnar, efterkommer af Sigurd Ring
Perioden, hvor Ragnar Lodbrok skulle have levet, forbliver relativt uklar. Man anslår, at hans fødsel falder sammen med afslutningen på Vendel-tiden og dermed markerer begyndelsen på vikingetiden. Mange kilder understøtter hypotesen om, at Ragnar kunne have eksisteret mellem slutningen af det 8. og 9. århundrede (mellem 750 og 865 e.Kr.).
På det tidspunkt var den skandinaviske region præget af blodige kampe mellem forskellige vikingeklaner og jarler. Kilden til denne forfærdelige konflikt var kronen over det danske rige. Den var genstand for en konflikt, der stod mellem to legendariske vikingekonger: kong Harald og Sigurd.
Ifølge Hervarar-sagaen og kong Heidreks saga brød denne krig ud, da kong Harald besluttede at erobre landområderne tilhørende Ivar Vidfamnes hus, forfader til kong Sigurd Ring. Sigurd kæmpede mod ham på “Östergötland”-sletten, hvor den største vikingesøslag fandt sted: Slaget ved Bråvalla.
Dette mytiske vikingeslag samlede:
- Over 200.000 krigere på begge sider. Harald havde over 300 skjoldmøer ved sin side – frygtindgydende kvindelige vikingekrigere. Sigurd havde på sin side hyret lejesoldater fra alle nordiske lande;
- Over 3.000 krigsskibe eller drakkars, hvis konstruktion ville have krævet fældning af en stor del af de nordiske skove.
Sigurd Ring stod som den store vinder af dette slag. Takket være hans reformer blev vikingefolket forenet for første gang i historien. Desværre varede hans styre ikke længe.
Den anden person, der formåede at udføre denne bedrift, var ingen ringere end Ragnar Lodbrok.
Ragnar, kongen med gudeblod
Ifølge Skjoldungernes saga var det først efter dette slag, at kong Sigurd giftede sig med “Alfhild”, en norsk prinsesse. Med hende fik han en enestående søn: Ragnar Lodbrok.
Alfhild var datter af Synardus eller Siward, herre og konge af landet Álfheim, “alfernes land”. I vikingernes legender er Álfheim kendt for at have været hjemsted for guddommelige væsner:
- I den Poetiske Edda: Álfheim er den allerførste bolig for guden “Frej” og hans slægt. Frej er den mest glorværdige af vikingeguderne og en af søjlerne i deres mytologi. Denne mytiske gud repræsenterer frugtbarhed og velstand. Han skulle være bror til gudinden Freja;
- I Snorres Edda: Álfheim skulle være hjemsted for “ljósálfar”, eller lysalferne. Der er tale om englelignende guddomme i vikingemytologien, som siges at være luftens mestre.
I begge tilfælde ville Ragnars mor, Alfhild, og hendes folk, “Alfarne”, være direkte efterkommere af vikingeguder. Ragnar Lodbrok ville dermed have gudeblod flydende i sine årer. Disse guddommelige rødder er en af de mange faktorer, der gav ham hans styrke og tapperhed.
Det er af denne grund, at en gammel islandsk tekst, “Sögubrot“, beskriver ham som den mest magtfulde og glorværdige mand, man nogensinde har set. Han besad fra sin mor og sine slægtninge en uovertruffen guddommelig kraft, der gav ham et forspring i forhold til sine dødelige modstandere.
Før han kunne bestige sin fars trone, måtte Ragnar dræbe Eysteinn Beli, Haralds søn, som havde taget kronen i en kort periode. I andre fortællinger er Eysteinn en nær ven af Ragnar, som han kom i konflikt med.
Betydningen af “Ragnar” og oprindelsen af tilnavnet “Lodbrok”
“Ragnar” eller “Ragnarr” kan på gammelnordisk oversættes som:
- Den guddommelige kriger eller krigerguden;
- Vikingernes riges vogter;
- Den meget dygtige rådgiver.
Alle tre er egenskaber, man tilskriver Ragnar Lodbrok på grund af hans formodede himmelske oprindelse. Desuden beviste han, at han var sit navn værdig gennem sine mange bedrifter i kamp og som en frygtindgydende krigsherre.
“Lodbrok” eller “Lothbrok” er derimod et tilnavn, eller mere præcist en ærestitel, der betyder “lodne bukser”. I modsætning til hvad vandrehistorier fortæller, blev det først givet til ham efter bruddet med vikingekrigeren Lagertha, hans første hustru.
Den islandske saga Fornaldarsaga samt værker af den danske historiker Saxo Grammaticus rapporterer den samme version. Da han søgte Thora Borgarhjorts hånd, datter af datidens svenske konge, spærrede to gigantiske slanger hans vej.
Det lader til, at det var gaver, som kong Herraud havde givet sin prinsesse. Ragnars sejr over de modbydelige væsner var en nødvendig betingelse for at opnå faderens samtykke til ægteskabet.
Det siger sig selv, at den tapre Ragnar gik sejrrig ud af kampen mod de voldsomme bæster. De pjalter, han bar som beskyttelse – de lodne bukser smurt ind i tjære – forblev dermed forbundet med hans navn for evigt.
En anden version af begivenhederne er beskrevet i sagaen om Ragnar Lodbrok. Ifølge deres fortælling var det hans 3. hustru, Aslaug, der gav ham dem som en beskyttende gave. Hun forsikrede ham om, at han med denne beskedne rustning ville vinde gudernes velsignelse, og at intet ondt kunne ramme ham.
Ragnar: vikingekongen med den tvivlsomme oprindelse
Kong Ragnar Lodbroks liv er meget omdiskuteret i videnskabelige kredse. Hans selve eksistens bliver draget i tvivl af visse historikere.
Den nøjagtige periode, hvor han skulle have levet, er umulig at fastslå. Alt, hvad vi ved med sikkerhed, er, at han må have eksisteret mellem det 8. og 9. århundrede.
En hypotese er, at han i virkeligheden er en sammensmeltning af mange adlige vikingeskikkelser:
- Hans togter blev forvekslet med den danske kong Horik 1.s;
- Ifølge Annales Bertiniani var nogle af hans angreb på Frankrig i virkeligheden udført af en kriger ved navn Reginherus, en loyal tilhænger af kong Horik 1.;
- Fra samme historiske periode kunne man forbinde ham med kong Reginfrid, der blev fordrevet af Horik 1.;
- Hans eventyr kunne tilhøre flere danske konger af samme slægt;
- Endelig kunne han muligvis være Rognvald Eysteinsson, en norsk jarl.
Historierne, selvom de er modstridende, som findes i Gesta Danorum af Saxo Grammaticus, vidner om, at han faktisk har eksisteret. Forekomsten af fortællinger om kong Ragnar Lodbrok i den angelsaksiske krønike og traditionelle irske sagn styrker relevansen af det, som nogle historikere betragter som en myte.
Ikke desto mindre mindsker manglen på beviser for disse fakta på ingen måde storheden af Ragnars styre.
Ragnar og Lagertha: historien om hans første kone
Af alle hans alliancer og kærlighedsforhold var det, som Ragnar havde med Lagertha, det mest ikoniske. Dette skyldes ikke, at det var hans første ægteskab, men snarere den lidenskabelige natur i deres forening.
Hendes far, kong Synardus, blev dræbt under et angreb fra den svenske konge Fro, som dermed vandt kontrollen over de norske territorier. Lagertha blev taget som slave og tvunget til prostitution, men hun er en amazone, der samler de vikingekrigere, som har lidt samme skæbne, for at genvinde kontrollen over landet.
På dette tidspunkt beslutter Ragnar at gribe ind. Da kong Fro havde dræbt hans bedstefar, benytter han lejligheden til at gøre en ende på hans tyranni én gang for alle. Lagerthas hær af krigere var til stor hjælp i det, der betragtes som hans første store kamp. Forelsket i hende tvinger han hende til ægteskab og trodser de udfordringer, hun stiller ham for at få sit samtykke.
Ragnar Lodbroks sønner
I modsætning til historien om Ragnar, der efterlader mange ubesvarede spørgsmål, er historierne om hans sønner understøttet af mange uomtvistelige fakta. Sagaen Tale of Ragnar’s sons fortæller i detaljer om deres oprindelse og liv.
Da han var gift med tre hustruer (Lagertha, Thora og Aslaug) og havde haft udenomsægteskabelige forhold, havde han en ret omfattende og næsten legendarisk efterslægt.
Munsö-dynastiet
Munsö-dynastiet blev grundlagt af Bjørn Jernside, den 2. søn af Ragnar og Aslaug. Ifølge Hervarar-sagaen og kong Heidreks saga er det den største kongeslægt, som Sverige og Danmark har kendt.
Bjørn Lodbrok belejrede sammen med sin søn “Erik II Bjørnsson” hele Europa. Han erobrede kysterne i England og Frankrig og nåede endda til Nordafrika helt til Marokko. Det var i Bjørn 1.s tid, at vikingetiden siges at have nået sit højdepunkt.
Ragnars andre sønner
Mange vikinger har påstået at være af kong Ragnars slægt, men dem, som historien har husket, er:
- Ivar Benløs: med tilnavnet Bersærker-kongen. Han regerede sammen med sine andre brødre over Sverige og Danmark. Han er en af lederne af togterne mod England;
- Sigurd Slange-i-øjet: som er hans søn med Thora Borgarhjort. Han arver Ragnars rige ved hans død.
Ragnar Lodbroks død
Paradoksalt nok er en af de bedst kendte fakta om Ragnars historie hans død. En mytisk legende, der fortæller om omstændighederne ved hans død, indikerer, at den fandt sted omkring midten eller slutningen af det 9. århundrede.
En af hans mange militære erobringer var invasionen af England. Hans ekspedition mod Northumbria skulle stille ham over for kong Ælla. Da kongen kendte til Ragnars og hans efterkommeres styrke og var bevidst om deres temperament, beordrede han sine krigere til at fange faderen uden at gøre ham ondt. Han forbød dem at skade ham eller dræbe ham.
Det var iført sine lodne bukser, at vikingekongen mødte op til kamp. Da han blev taget til fange under sit nederlag, nægtede han at afsløre sin identitet for kong Ælla.
Da han blev betragtet som en simpel kriger, blev det beordret at kaste ham i en celle fyldt med slanger. Da han forblev uskadt takket være sin magiske rustning, beordrede den saksiske konge, at han skulle klædes af. I det øjeblik fik slangebidene bugt med kong Ragnar, og han døde.
Det var først for sent, at kong Ælla indså sin fatale fejl. Han overbragte nyheden til Ragnars børn, som gav ham en frygtelig straf. Blodørnen, en straf, der består i at åbne offerets ryg og trække lungerne ud gennem den. Kong Ragnar blev dermed hævnet.
Den tragiske historie om hans død er endda emnet for et skjaldekvad: Krákumál eller Kråkas kvad. Det genoptager de formodede sidste minder fra Ragnar Lodbrok og skildrer de bedrifter, han skulle have udført i sin levetid.
