Med over ti års erfaring inden for vikingesmykker, nordisk beklædning og mytologiske motiver har hun personligt afprøvet hundredvis af ringe, armbånd og skægperler.
Lagertha | Legenden om den største vikingekrigerkvinde!
Vikingemytologien er fuld af legendariske helte, der har formet denne oldtidscivilisations historie. I modsætning til hvad man ofte tror, var disse helte ikke kun mænd! Vikingernes krigerkvinder, eller skjaldmøer, beskrives som sande krigsgudinder, og én af dem skiller sig særligt ud fra mængden: Lagertha, vikingedronningen!
Beretningerne om Lagerthas bedrifter beskriver hendes styrke, tapperhed og urokkelige mod. Hun førte store vikingekrige og fik alene horder af de mest frygtindgydende fjender til at skælve.
Vil du også opdage oprindelsen og historien om den legendariske Lagertha? Gør dig klar til at genopleve fortællingen om denne berømte krigerkvinde, som gentagne gange var kong Ragnar Lodbrogs redningskvinde!
Lagerthas historie: mellem legende og virkelighed
Begyndelsen af vikingetiden (slutningen af det 8. århundrede) var en periode præget af en af de største konflikter i vikingecivilisationen. Det skandinaviske rige, som var i kraftig vækst på det tidspunkt, kæmpede for at forene de forskellige konger og herskerslægter.
Mange tronfølgestridigheder brød ud mellem forskellige konger og jarler (en titel der svarer til grever på oldnordisk). Det var i denne tid, at legenden om krigerkvinden Lagertha opstod under en frygtelig krig mellem Sverige og Norge, som beskrevet i Gesta Danorum (Danernes bedrifter).
Oprindelsen og betydningen af navnet “Lagertha”
Lagertha er en skjaldmø, en kvindelig vikingekriger, der svinger et skjold i kamp. Hun er af dansk oprindelse, nærmere bestemt fra det nuværende Norge, og i familie med Siwards kongeslægt (Synardus eller Sywardus), en legendarisk norsk vikingekonge.
Navnet “Lagertha” samt varianterne “Ladgerda, Ladgertha eller Lathgertha” er en latinisering af det oldnordiske navn: “Hlaðgerðr” (Hladgerd). Det optræder første gang i Gesta Danorum, nedskrevet af Saxo.
Hlaðgerðr har ikke én præcis oprindelse, men kan have 2 betydninger:
- Det er en kombination af “Hlað“, som betyder hovedbeklædning eller gyldne krøller, og “gerðr“, som betyder beskyttelse. Lagertha med sit lange blonde hår beskyttede kong Ragnar mod visse nederlag ved mange lejligheder;
- Det kan stamme fra “Hlaðir“ eller Lade. Det er en region i Norge, hvor jarler fra et dynasti af magtfulde vikingekonger og guvernører herskede.
Ifølge andre legender og vikingesagaer menes Lagertha at være manifestationen af valkyriegudinden “Thorgerd“, eller Þorgerðr Hölgabrúðr på oldnordisk.
En almindelig og udbredt fejl er at tilføje “Lodbrok” til Lagerthas navn, da det i virkeligheden er Ragnars tilnavn. Lodbrok, eller “Loðbrók” på oldnordisk, betyder “lodne bukser”. Det er en ærestitel, som Ragnar fik, da han besejrede to kæmpe slanger iført netop lodne bukser.
Gudinden Thorgerd: inspirationen til Lagertha
I nordisk mytologi er valkyrierne krigsgudinder, der tjener guden Odin. Nogle af dem forvandler sig til svaner for at flyve over slagmarkerne og føre vikingekrigerne til sejr. På den måde kan de sammenlignes med beskyttende gudinder.
Valkyrierne “Þorgerðr Hölgabrúðr” (Thorgerd) og hendes søster “Irpa” er asynjer, der menes at have spillet en afgørende rolle i mange nøglebegivenheder i den nordiske civilisation. Forskellige sagaer og vikingelegender bevidner deres indflydelse:
- Njals saga: Dette er en islandsk saga, der fortæller om krige og stridigheder mellem vikinger og kristne i det 9. århundrede. De to gudinder siges at have hjulpet vikingerne med at vinde deres kamp mod den kristne invasion;
- Snorres Edda: Dette er den største samling af nordisk mytologi. En del af Eddaen, “Skáldskaparmál”, nævner mange valkyrier og deres kræfter. “Irpa” og “Thorgerd” nævnes især for deres afgørende rolle i mange krige;
- Jomsvikingernes saga: Den beskriver et legendarisk søslag, der står mellem de danske angribere ledet af “Jomsvikingerne” (en elite af vikingekrigere) og Lade-jarlerne i Norge. Håkon Jarl, lederen af Lade-jarlerne, vinder sejren ved at bede til sin beskyttende gudinde “Thorgerd”.
Thorgerd beskrives således i visse sagaer som beskyttelsesgudinde for Håkon Jarl, lederen af Lade-jarlerne (Hlaðir), og i andre beretninger som hans hustru. I begge versioner beskytter og hjælper denne valkyrie ham med at blive konge af Norge.
Ifølge eksperten i germansk kultur Hilda Roderick Davidson og historikeren Nora Chadwick er Lagertha i virkeligheden gudinden Þorgerðr Hölgabrúðr (Thorgerd). Dette forklarer delvist den formodede oprindelse af Lagerthas navn på oldnordisk “Hlaðgerðr”, som stammer fra Hlaðir (Lade), hvor Håkon Jarl boede.
Gesta Danorum: historien om Lagertha
Udover at være munk var Saxo Grammaticus også en berømt dansk historiker. Han står bag 16 bøger om nordisk historie og mytologi. Det er i 9. bog af Gesta Danorum, at han introducerer Lagertha som “en talentfuld amazone“.
Udover nordiske myter henter Saxo inspiration fra legenden om amazonekrigere fra græsk mytologi for at beskrive Lagerthas mod og tapperhed. På trods af sin meget unge alder forener Lagertha skjaldmøernes styrke og amazonernes udholdenhed.
Dog har middelalderkirken i høj grad påvirket Saxos beretninger. Vikingernes skjaldmøer, som Lagertha er en del af, blev på en måde set som legemliggørelsen af kaos. Disse vikingekrigerkvinder, der ikke rettede sig efter den rolle som tjener og fødemaskine, som var tildelt kvinder, blev længe angrebet af kirken.
Legenden om Lagertha: fødslen af en vikingegudinde!
Krigerkvinden Lagerthas karriere begynder i 9. bog af Gesta Danorum, i en periode hvor vikingerriget var splittet af interne konflikter om tronen og magten. Den svenske konge “Frø” beslutter at angribe Norge og dræber deres konge “Synardus”, som ikke er andre end Ragnars bedstefar.
Kong “Frø” beordrer, for at ydmyge den afdøde norske konge yderligere, at alle kvinderne i kongefamilien skal fængsles på lukkede steder, hvor de bliver misbrugt. Da Ragnar Lodbrok hører nyheden, samler han en hær for at bekæmpe kong “Frø” og genoprette familiens ære.
Lagerthas første store slag
Da Ragnar Lodbrok ankommer til Norge, står han ansigt til ansigt med en gruppe kvinder forklædt som mænd, der foretrækker at dø i kamp frem for at lide den skændsel og ydmygelse, som den svenske konge ville påføre dem.
I spidsen for dem stod ingen ringere end Lagertha, selvom hun var meget ung på det tidspunkt. Vikingerne, der overværede hendes glorværdige kamp, beskrev en kvinde med ti mænds mod, som kæmpede sammen med de mest ædle vikingekrigere i forreste linje.
Kun hendes flagrende gyldne hår afslørede hende. Dette forbløffede alle de krigere, der overværede hendes bedrifter, selv Ragnar Lodbrok.
Efter at have dræbt kong “Frø” og overtaget den norske trone, erklærer Ragnar, at sejren i dette slag ikke havde været mulig uden denne krigerkvindes bedrifter. Legenden om Lagertha var født!
Lagertha, Ragnar Lodbroks hustru
Ragnar Lodbrok kunne ikke glemme denne skjaldmø, der vandrede på slagmarken som en sand valkyrie. Da han fik kendskab til Lagerthas identitet og hendes ædle vikingeslægt, begyndte han at kurtisere hende uden ophør. Han ville gøre hende til sin hustru.
Lagertha, selvom hun var smigret, lod sig ikke vinde let. Hun afviste hver eneste budbringer, som Ragnar sendte hende. For at opfordre ham til selv at komme og bede om hendes hånd, placerede hun to frygtindgydende bæster ved indgangen til sit hjem, som ingen kunne besejre: en bjørn og en hund.
Ragnar Lodbrok kunne ikke modstå prisen, der ventede ham, hvis han besejrede bæsterne: Lagerthas hånd. Så han tog alene hen til hendes hjem, bevæbnet med blot et spyd. Han dræbte bjørnen ved at gennembore dens hjerte og kvalte hunden med de bare næver. Da bæsterne var besejret, var Lagerthas hånd hans.
Ifølge legenden er det sådan, at Ragnar Lodbrok gifter sig med Lagertha, med hvem han fik 3 børn: en søn ved navn Fridleif og to døtre, hvis navne er ukendte.
Lagertha, den trofaste vikingekriger
Ragnar og Lagertha levede i tre år i fred, langt fra krig og de politiske konflikter, der plagede vikingerriget. I denne periode allierede Ragnar Lodbroks fjender sig, og i troen på, at han aldrig ville vende tilbage til Danmark, startede de et oprør.
Han udruster 30 skibe for at sætte en stopper for det. Efter denne kamp kaster han sig ud i nye eventyr for at vinde hånden af datteren til den svenske konge, “Thora Borgarhjǫrtr”. Inden han gifter sig med hende, erklærer Ragnar sin skilsmisse fra Lagertha, som han stadig var vred på, fordi hun havde tvunget ham til at kæmpe mod to vilde bæster for at få hendes hånd.
På trods af dette forblev Lagertha tro mod sin konge Ragnar og beskyttede altid Norge i hans fravær. En anden gang ville Ragnar Lodbroks styre have lidt en ende uden Lagerthas værdifulde hjælp.
En anden borgerkrig brød ud, og Ragnars styrker blev hurtigt overmandet. Inden han gav op, bad han en sidste gang om Lagerthas hjælp, og hun tøvede ikke med at komme ham til undsætning med 120 skibe.
Mens alle troede, at krigen var tabt, iværksatte Lagertha et modangreb: hun skabte et gennembrud i fjendens linjer for at angribe dem fra flanken. Lagertha havde en uforlignelig krigerånd i en krop, der fik hende til at fremstå delikat og skrøbelig. Hun formåede gennem sin strålende tapperhed at vende krigslykken og skabe panik i fjendens rækker.
Lagertha blev mere end blot en skjaldmø eller kriger. Vikingerne, der deltog i denne bedrift, gav hende tilnavnet valkyrie-krigsgudinden. En kriger, der kan flyve over fjendens linjer for at ramme dem på deres svageste punkt.
Lagertha, den sorte enke
Efter at Ragnar forlod hende til fordel for sin anden hustru, giftede Lagertha sig kort efter med en norsk konge. Efter sin knusende sejr over Ragnars fjender kom hun i skænderi med sin ægtefælle og dræbte ham med et spyd. Ifølge Saxo ønskede Lagertha at herske alene over Norge.
Denne historie er meget omdiskuteret, da den er stærkt påvirket af kirken, som ønskede at dæmonisere billedet af kvindelige krigere og herskere.
Lagertha i moderne kultur
Der findes mange moderne værker, der er inspireret af legenden om Lagertha, såsom:
- Skuespillet “Lagertha” af Christen Pram fra 1789, som fik stor succes på sin tid. Det er i høj grad inspireret af Saxos beretninger;
- Balletten “Lagertha” af Vincenzo Galeotti fra 1801, betragtet som et absolut kunstværk. Han er til gengæld inspireret af Christen Pram.
Den mest nylige bearbejdelse af Lagerthas historie er serien Vikings, produceret i 2013. Karakteren Lagertha spilles af den talentfulde Katheryn Winnick, som hurtigt blev en af seernes yndlingskarakterer.
Selvom serien Vikings i høj grad er inspireret af historiske begivenheder, er der foretaget mange ændringer af dramatiske årsager, for eksempel:
- Bjørn Jernside er ikke Lagerthas søn: ifølge Sagaen om Ragnar Lodbrok er han Ragnars formodede søn med Aslaug, og ifølge andre kilder er han hans søn med Thora;
- Rollo kan ikke være Ragnars bror: den virkelige Rollo blev født i år 911, længe efter Ragnars og Lagerthas formodede død, hvis historie udspiller sig omkring slutningen af det 8. århundrede (slutningen af 790 e.Kr.);
- Lagertha har aldrig mødt Floki: ifølge Landnámabók ledede Flóki Vilgerðarson de første skandinaviske ekspeditioner mod Island. Hans historie fortælles i detaljer i Landnámabók, og der er ingen omtale af hverken Lagertha eller Ragnar.
Lagertha forbliver en mytisk nordisk karakter, der er ophav til mange vikingelegender. Disse mange bedrifter gjorde hende til sin tids største krigerkvinde og indbragte hende ærestitlen som krigsgudinde.
