Med over ti års erfaring inden for vikingesmykker, nordisk beklædning og mytologiske motiver har hun personligt afprøvet hundredvis af ringe, armbånd og skægperler.
Keltisk kors | Et emblem med rødder i nordisk kultur
Som et folk af rejsende, nomader og store krigere har vikingefolket været i kontakt med alle kulturer, og deres indflydelse spredte sig gennem hele deres storhedstid. Denne kulturs adel og raffinement kommer til udtryk gennem et af vor tids største symboler: det keltiske kors.
Det er udbredt i hele Skandinavien og den keltiske region, hvor det videregiver arven fra Nordeuropa og bærer dens værdier. Bag det religiøse ydre gemmer der sig betydninger og værdier, der er tæt forbundet med vikingernes og kelternes tro og guddomme.
Kender du det keltiske kors’ mystiske oprindelse? Vil du dykke dybere ned i den symbolik og de implicitte betydninger, det inspirerer til? I dagens artikel vil vi gennemgå historien om denne uvurderlige juvel og udforske alle de aspekter, der er forbundet med den, i mindste detalje.
Det keltiske kors’ struktur
Det keltiske kors, også kendt som et hjul-kors eller eukaristisk kors, er et velkendt emblem bestående af et kors forbundet med en ring. Det repræsenterer symbolet på keltisk kristendom, den religiøse og spirituelle strømning, der havde sin storhedstid i det 7. århundrede som efterfølger til de hedenske religioner, der var udbredte i regionen.
De to elementer, det består af – korset og cirklen, der findes i dets centrum – udgør en ret karakteristisk helhed, som radikalt adskiller det fra lignende og afledte symboler. Den centrale del, som oprindeligt blev brugt til at stabilisere konstruktionen, blev gradvist forvandlet til et dekorativt element, hvorfra korsets arme stikker ud.
Afhængigt af konteksten, hvori man finder det, skelner man mellem to forskellige konfigurationer:
- Det uregelmæssige kors, hvor den lodrette arm er længere end den vandrette, hvilket har en religiøs konnotation.
- Det regelmæssige kors, med arme af samme længde, som er mere kendt inden for symbologi og politik.
Det keltiske kors’ mystiske oprindelse
Opkaldt efter den region, der gav det liv, var det keltiske kors en stolthed for de antikke europæiske befolkninger og i forlængelse heraf for vikingerne. Dets oprindelse er hævet over enhver tvivl og er behørigt dokumenteret gennem historiske og arkæologiske fund fra det 8. århundrede.
Det keltiske kors’ etymologi
Flere udtryk kan referere til det keltiske kors. Det oprindelige udtryk for at betegne det var “hjul-kors”, hvilket betyder, at det var omkranset af en cirkel – en måde at beskrive dets særlige struktur på. Efterhånden som dette særpræg kom i baggrunden i forhold til de religiøse værdier, tog betegnelsen “keltisk” over.
Denne betegnelse blev første gang nævnt af angelsakserne i midten af det 19. århundrede, initieret af den kulturelle bevægelse Celtic Revival. Man havde en tendens til udelukkende at forbinde det keltiske kors med Irland, til det punkt hvor man kaldte det det irske kors. For at undgå, at det udelukkende blev knyttet til denne arv, foretrak man at bruge ordet “keltisk”, som også inkluderer Skotland, Cornwall og Wales.
På den anden side blev det også kaldt “eukaristisk kors”, især i religiøse kredse. Således skulle korsets cirkel forestille den hellige hostie, det runde brød, som findes ved kristne eukaristier.
Skandinaviske rødder, katolske indflydelser
Historikere sporer det keltiske kors’ oprindelse til de britiske øer. Vikingerne menes også at have bidraget til fremkomsten af de første eksemplarer. Selvom de præcise inspirationer er mystiske, antydes det, at de var knyttet til den hedenske tro, der var dominerende på det tidspunkt. Nordisk mytologi, hvor guden Odin og keltisk tro har bidraget enormt.
Det var gennem migrationer og maritime udforskninger, at dette symbol nåede kontinentet og blandede sig med andre kulturer. Spor efter skandinavernes passage er især bemærket i Bretagne, hvor de fleste modeller af disse kors findes i Frankrig.
Det var på dette tidspunkt, at den katolske religion vandt indpas, som det i dag er tæt vævet sammen med. Mange monumenter, helligdomme og kirkegårde vidner om de første forbindelser mellem disse to entiteter. De mest emblematiske er:
- Kells-korset, etableret i Irland i regioner, der blev udsat for vikingeplundringer i det 10. århundrede.
- Saint Cado-korset, placeret i Bretagne, som var en region besat af vikingerne i årevis.
Det keltiske kors’ mystiske historie
Det keltiske kors’ historie er tæt forbundet med Irlands historie i middelalderen. Dets udvikling fulgte landets, sideløbende med de kulturelle og samfundsmæssige forandringer, det gennemgik.
Det keltiske kors og Irland
I begyndelsen bestod Irland af en række uafhængige landsbyer. Manglen på koordination udsatte dem for faren ved vikingeinvasioner samt de katastrofale konsekvenser heraf. Datidens største flådestyrke gjorde kort proces med det splittede folk.
Ikke desto mindre tillod vikingernes ankomst en forening af kongeriget, og frem for alt at lade nordisk kultur og de hedenske overbevisninger, der var forbundet hermed, herske. Forskellige genstande og runer blev bragt med under de skandinaviske togter, alle relateret til vikingesymbolik. Det mest bemærkelsesværdige var uden tvivl det keltiske kors.
Efter plyndringerne havde bønderne intet andet tilflugtssted end kirkerne, da alt var hærget af barbarerne. Samlet omkring et keltisk kors, en af de få genstande, der modstod massakrerne, bad de om at blive befriet fra de skandinaviske besættere. Tilnærmelsen til den monoteistiske religion begyndte herefter under indflydelse af undertrykkelse og krig.
Ifølge visse kilder var det Sankt Patrick, der introducerede dette symbol for irerne som led i omvendelsen af folk under hedensk indflydelse til kristendommen. En bevægelse, der førte til radikale revolutioner i Irland og i hele den keltiske region. En metafor kunne derfor være skjult bag dette hjul-kors: cirklen, der repræsenterede de nordiske religioners obskurantisme, forsvandt og gav plads til kristendommen.
Det keltiske kors’ dobbelte oprindelse er veldokumenteret af dette eksempel, som i øvrigt er kilden til mangfoldigheden i dette symbols betydninger. Balancen mellem mørke og lys, mellem ringe og kors, bliver tydeligt fremhævet gennem hele dets historie.
Den pan-keltiske bevægelse, hjul-korsets redningsmand
Efter mange århundreder oplevede det keltiske kors en markant tilbagegang, især i Storbritannien. Efter længe at have været brugt under religiøse ceremonier, ophørte eksistensen af hjul-kors efter Reformationen, der fandt sted i det 14. århundrede. Man holdt op med at høre om dem i årevis, og man troede endda, at de ville forsvinde definitivt.
Det store comeback for det keltiske kors skete takket være den pan-keltiske bevægelse “Celtic Revival”. Det gjorde det muligt at genopdage dette symbol, der var forankret i regionens kultur, og give det den anerkendelse, det fortjente. De genoptog dette mystiske symbol til fremstilling af traditionelle smykker med et strejf af keltisk og skandinavisk kultur.
Betydningen af det keltiske kors
Det keltiske kors er et antikt symbol, hvis oprindelse går tilbage til de ældste civilisationers tid. Uanset om det er i indianske, kinesiske eller mere nyligt kristne traditioner, har korset eksisteret i forskellige former, før det blev til det keltiske kors, vi kender i dag.
De ældste kors, der kun besidder fire arme, som stopper ved cirkelranden, bærer navnet “solhjul”. Denne type primære kors findes helt tilbage fra stenalderen på helleristninger i Sverige, længe før kristendommens tidsalder.
Det var længe efter, at korset blev adopteret som et kristent symbol. Det repræsenterer “signaculum domini”: Kristi sår med fem punkter. Med henvisning til hjertet symboliserer det liv, kærlighed og essensen af alt.
Hjertet betragtes som et symbol, der er stærkere end selve solen, fordi det giver uden at tage noget tilbage. Hjertet giver nemlig liv uden at bede om noget til gengæld, ligesom Herrens grænseløse nåde over for menneskene.
Men det er længe før dette; nærmere bestemt i keltisk mytologi, at hjul-korset finder sin fulde essens.
Korsets betydning i den keltiske civilisation
Det keltiske kors besidder tre cirkler, som hver især i keltisk mytologi repræsenterer universets forskellige niveauer, hvor sjælen skal foretage sin opstigning:
- Den yderste cirkel, som kaldes “Keugant”. Den repræsenterer kaossets og tomhedens verden, hvor kun det Uskabte eller skaberen kan leve. Den omslutter de to andre cirkler, der repræsenterer skabelsen.
- Den anden cirkel svarer til “Abred”. Det er repræsentationen af den jordiske verden, hvor mennesket skal bevise sit værd og erhverve den erfaring, der er nødvendig for at få adgang til det sidste himmelske niveau.
- Den sidste cirkel, den mindste af de tre, repræsenterer “Gwenwed”. Det er ækvivalenten til paradiset, en verden af lys og velstand, hvor sjælen lever i fred i al evighed.
Således symboliserer det keltiske kors både menneskets rejse og den erfaring, det skal erhverve for at opnå transcendens, men det minder også om skaberens allestedsnærværelse under hvert af disse trin.
For at kunne håbe på at nå lysets verden Gwenwed, skal mennesket først bevise sit værd på Abred. Til dette formål skal det erhverve den nødvendige viden, kilden til al oplysning.
Men hvis det fejler, bliver det sendt tilbage til den allerførste cirkel, Keugant. Det skal vente på at blive reinkarneret af Gud igen for at forsøge endnu en gang at nå den hvide verden Gwenwed.
Men hvis mennesket under denne rejse lader sin sjæl fordærve, risikerer det at fare vild i mørket. Dets straf vil være at stige ned mod Annoum eller Anwn, den fjerde skjulte cirkel i det keltiske kors, som illustrerer helvede. Ironisk nok er den repræsenteret ved skyggen af den sidste cirkel Gwenwed.
Denne særlige opstilling af de forskellige cirkler symboliserer også vores solsystem. Gwenwed, som befinder sig i midten, repræsenterer solen, der er omgivet af otte planeter.
Hvad angår det keltiske kors’ fire arme, symboliserer de enten:
- De fire jordiske elementer, det vil sige: vand, luft, ild og jord;
- Astronomiske repræsentationer af årstiderne, nærmere bestemt de 2 solhverv og 2 jævndøgn;
- Eller de 4 planteelementer svarende til hver af disse årstider: mistelten, kløver, aks, agern.
Uanset deres betydning er disse fire arme forenet med et femte element, “æteren”. I gamle dage blev dette element betragtet som den væske, der udfylder hele rummet og repræsenterer kilden til alt lys. I det keltiske kors er Gwenwed eller det guddommelige lys’ cirkel æteren.
Det keltiske kors i moderne civilisationer
På trods af sin moderne repræsentation, der primært er knyttet til kristendommen, har det keltiske kors meget gamle rødder, primært hedenske.
Man finder det i forskellige kulturer, men den mest markante er uden tvivl vikingecivilisationen. Solhjulet; en anden betegnelse for hjul-korset, havde også navnet Odins kors. Der er tale om en direkte henvisning til gudernes faders oprindelse, ham der var ophavsmand til skabelsen af vikingeverdenen.
Ifølge vikingemytologien var det Odin, der gav de første vikingemennesker gaven af indsigt og viden. Det er takket være denne viden, at de vil kunne opnå den ultimative oplysning og dermed kunne foretage deres opstigning fra cirklen “Abred” mod paradiset.
Oplev vores keltiske kors!
Hjul-korset, uanset om det betragtes som et keltisk eller katolsk symbol, er i dag allestedsnærværende i vores moderne kultur. Vi finder det i form af tatoveringer, vedhæng eller kultgenstande, alle ladet med mysticisme og betydning.
Som et bærende element i den skandinaviske kulturelle identitet er det en stolthed for de keltiske lande og et stærkt bånd, der forbinder dem med deres antikke rødder. Du kan også gå på opdagelse i vores keltiske kors, et symbol, der uden tvivl vil forføre dig.
