Med over ti års erfaring inden for vikingesmykker, nordisk beklædning og mytologiske motiver har hun personligt afprøvet hundredvis af ringe, armbånd og skægperler.
Björn I. eller Jernside | Historien om den største vikinge-erobrer!
Vikingerne dannede en forbløffende civilisation med tapre krigere, som intet og ingen kunne stoppe. Det skandinaviske folk fik ikke blot hele Europa til at ryste, men også alle datidens kongeriger. Én vikingekonge var særligt frygtet af alle: den legendariske Björn I.!
Björn Jernside, søn af den mytiske konge Ragnar Lodbrog, er manden, der gjorde vikingerne frygtede af alle. Sammen med sin far og sine brødre førte han succesfulde togter til verdens ende. Ifølge beretningerne var Björn I. en frygtindgydende vikingehøvding. Gennem sine mange bedrifter skabte han vikingernes legende.
Mellem myter og virkelighed vil du i denne artikel opdage historien om Björn I.. Den er blevet fortalt af anerkendte historikere fra mange lande, men også betvivlet af andre. Gør dig klar til at spore oprindelsen af en af de største konger fra vikingetiden.
Björn I. eller Björn Jernside: Ragnars mytiske søn
Björn I., født mellem år 840 og 845 e.Kr., er en af de mange formodede sønner af den legendariske Ragnar Lodbrog. Han efterfulgte ham efter hans død som konge af Sverige, hvor han regerede indtil sin død i år 876. I løbet af denne periode grundlagde han Munsö-dynastiet, en mytisk slægt af svenske konger.
Ligesom med legenden om Ragnar er historien om Björn indhyllet i tåge og har mange uklare punkter. I modsætning til Ragnar er historikere dog enige om, at Björn rent faktisk eksisterede i det 9. århundrede. Mange antager dog, at de bedrifter, der tilskrives ham, ikke alle er hans egne, men snarere er med til at pynte på legenden og hans kongelige slægts ry.
For fuldt ud at forstå kompleksiteten af denne mytiske vikingeskikkelse må man gå tilbage til hans oprindelse. Det er kun med denne kritiske viden, at man kan forstå hans vej til titlen som legendarisk konge.
Oprindelsen af Björn I. Jernside: En konge med en usikker mor
I modsætning til den udbredte tro er Lagertha, vikingekrigeren, ikke mor til Björn Jernside. Serien “Vikings” er ikke en historisk serie og har aldrig påstået at være det, hvilket forklarer dens kunstneriske friheder.
I virkeligheden fik Ragnar kun 3 børn med Lagertha i løbet af deres 3-årige ægteskab. Deres søn hed “Fridleif”, mens navnene på deres 2 døtre forbliver ukendte.
Moderen til Björn I. varierer alt efter sagaer og beretninger:
- I Ragnars saga loðbrókar: Hans mor skulle være “Aslaug” eller “Kráka”. Det hævdes, at hun er datter af en legendarisk vikingehelt og en valkyrie.
- I Gesta Danorum: Ifølge Saxo Grammaticus er Björn søn af “Thora Borgarhjort”. Hun skulle være efterkommer af en jarl, hvis hånd Ragnar vandt ved at bekæmpe en kæmpeslange.
Ifølge “Ragnarssonaþáttr” eller “Fortællingen om Ragnars sønner” fik Ragnar kun to børn med Thora: Eiríkr og Agnar. Begge døde meget unge af sygdom. Efter Thoras for tidlige død giftede Ragnar sig med “Aslaug”, som gav ham hans legendariske sønner, herunder Björn I.
Aslaug, mor til Björn I. med guddommeligt blod
Ragnars saga loðbrókar fortæller historien om Aslaug, en berømt skikkelse i vikingernes mytologi og folklore. Nogle forfattere mener, at hun var en Valkyrie-gudinde, der førte denne vikingekonge til hans største sejre.
Aslaug, datter af den legendariske vikingehelt Sigurd og valkyrien Brynhild, var en ung pige med en enestående skønhed. Hun blev straks genstand for alle store vikingers begær. For at beskytte hende byggede hendes bedstefar “Heimer” en kæmpe harpe, som hun kunne gemme sig i. Efter hendes forældres død forlod han riget med hende i harpen.
Heimer fandt ly hos en bondefamilie. Men harpen, som Aslaug befandt sig i, vakte hurtigt parrets interesse. Da de fejlagtigt troede, at den indeholdt en skat, dræbte de Heimer for at få fat i den. Til sidst opdagede de den lille Aslaug i harpen og besluttede at adoptere hende.
Efter et stykke tid indså de, at hendes adel og skønhed kunne være farlig for hende. Derfor gav de hende navnet Kráka, hvilket betyder “krage”. De skjulte hende på denne måde i en stor del af hendes liv, indtil den dag Ragnar hørte om denne kvinde med den uforlignelige skønhed.
Således bad Ragnar om Krákas hånd, efter at hun havde testet hans intelligens og skarpsindighed. Ragnar Lodbrog fik 4 sønner med sin hustru Aslaug. Det drejer sig om:
- Ivar Benløs;
- Björn I. eller Jernside;
- Hvitserk, som kun nævnes i “Ragnarssonaþáttr“;
- Sigurd Orm-i-Øje.
Kráka var ikke et almindeligt menneske. Hun besad guddommeligt blod, der gav hende evnen til klarsyn. Det var takket være hendes råd, at Ragnar og Björn I. opnåede deres største sejre.
Thora Borgarhjort, den legendariske vikingedronning
I Gesta Danorum fortæller Saxo Grammaticus en helt anden historie om oprindelsen af Björn Jernside. Faktisk skulle hans mor ikke være andre end Thora Borgarhjort, den anden hustru, som Ragnar tog efter Lagertha, og datter af Herrauðr, konge af Sverige.
For at få Thoras hånd skulle Ragnar bestå en stor udfordring: at besejre en “lindorm”. Det var en kæmpeslange, der holdt prinsessen fanget i sit palads. Ragnar besejrede dette væsen med kun et spyd og lodne bukser, der beskyttede ham mod slangens gift og bid.
Det var under dette eventyr, at Ragnar fik sit berømte tilnavn: “Lodbrog”, som betyder “lodne bukser”. En titel, som hans søn, Björn Lodbrog, senere ville bære efter ham.
Stadig ifølge Gesta Danorum fik Ragnar 7 sønner med Thora, hvilket gjorde Björn til hans 4. barn. Udover Ivar og Sigurd var de 4 andre brødre til Björn I.:
- Rathbarth Ragnarsson;
- Dunwat Ragnarsson;
- Agner Ragnarsson;
- Halfdan I. Ragnarsson.
Björn Jernsides bedrifter i krig
I danske og skandinaviske traditioner skal sønnen af en vikingekonge bevise sit værd i krig. Derfor skulle han lede sin fars hær og flåde i kamp for at styrke sin autoritet og værdi som fremtidig konge.
Da Ragnar Lodbrog blev konge, sendte han sin søn Björn ud af riget. Det var i løbet af sommeren år 855, at han første gang blev nævnt i “Annales Bertiniani et de Fontenelle“. Med hjælp og råd fra sin mentor Hasting, en tapper viking, førte Björn I. Ragnars flåde til sejr mod det vestfrankiske rige.
I løbet af samme år sejlede Björn, med hjælp fra en anden stor viking, Sigtrygg, op ad Seinen for at kolonisere franske områder. De valgte deres base nær Givolds grav for at udføre deres angreb og togter mod byen Paris. Således endte de med at plyndre den mellem år 856 og 857. Kort efter byggede Björn et fort på øen Osselle i Normandiet, hvor han ledede sine missioner i mange år.
Det var under sine mange togter og ekspeditioner, at Björn erhvervede sin legendariske titel “Jernside“.
Betydning og oprindelse af titlen Björn “Jernside”
Björn I. førte mange slag ved siden af sin far Ragnar. Han fik sit tilnavn under en strid, de havde med en svensk hersker, Sörle. På slagmarken påførte Björn fjendens tropper store skader uden selv at blive ramt en eneste gang.
Ifølge legenderne havde Björn I. og hans brødre blod fra vikingeguder, der løb i deres årer. Det kom både fra deres mor med valkyrie-oprindelse og fra deres far Ragnar, en direkte efterkommer af den guddommelige slægt “Alfar”.
Således spildte Björn ikke en dråbe blod under hele kampen. Han blev sammenlignet med en vikingekriger med guddommelig styrke. Det siges, at han trak sin styrke fra sine sider eller flanker, som gav ham en modstandskraft som jern. Efter dette slag præsenterede Ragnar sin søn for hele Sverige som vikingen med Jernsiden.
Således blev legenden om den største vikingehøvding, Björn Jernside, født. En kriger, der alene kunne vende et slag til sin fordel.
Björns andre erobringer
Middelhavsområdet oplevede mange vikingetogter ledet af Björn og Hasting i perioden fra 859 til 861. Mange kilder og tekster fra Frankrig, Normandiet, det arabiske rige, Irland og Skandinavien beskriver denne periode som vikingernes storhedstid.
Den arabiske historiker “Ibn Idhari” beskriver vikingernes angreb med 62 skibe på den iberiske halvø. Denne sejr gjorde det muligt for flåden ledet af Björn I. at krydse Gibraltarstrædet og dermed plyndre næsten hele Middelhavet:
- Den første region, der blev angrebet, var det sydlige Frankrig. De besluttede at slå sig ned der for at overvintre;
- Derefter invaderede de Italien og tog kontrol over byen Pisa og Sicilien.
Men under en frygtelig storm led Björns vikingeflåde store tab. Mere end 40 skibe sank i Middelhavet med alle de skatte, de besad. For at samle de resterende styrker rådede Björns mentor, “Hasting”, ham til at vende tilbage til den iberiske halvø og planlægge de næste togter og ekspeditioner.
Dette gjorde det muligt for dem at forsvare sig mod især det arabiske riges flåde. Efterfølgende fortsatte de erobringen af Italien, hvor de tilegnede sig rigdomme fra de største klostre.
Björn I.: Den retmæssige efterfølger til Ragnar Lodbrog
Ifølge beretningerne blev Ragnar Lodbrog i sine sidste dage for selvsikker og troede, han var uovervindelig. Det førte til hans undergang under hans sidste togt til England. På trods af advarsler fra Kráka eller Aslaug, der havde forudsagt hans nederlag, gennemførte Ragnar alligevel denne sidste ekspedition med kun to skibe.
Ragnar blev taget til fange af den engelske konge Ælla af Northumbria. Han mistede livet i et fangehul fyldt med slanger, hvor han bukkede under for deres bid og gift. For at hævne ham forberedte Björn I. og hans brødre en plan, der ville føre til kong Ællas fald. De torturerede ham med et blodigt vikingeritual kaldet blodørnen.
Den nye konge af Sverige
Efter Ragnars død blev hans rige delt mellem hans retmæssige sønner. Ifølge “Fortællingen om Ragnars sønner” blev Björn I. herre over “Uppsala” og konge af Sverige. Efter denne begivenhed er omtaler af Björn i historiske kilder sjældne, og ingen ved, hvordan denne store vikingehøvding døde. Det siges, at han levede fredelige dage indtil sit sidste åndedrag.
Hans legende lever videre gennem hans to sønner, to store vikingekrigere og konger.
Grundlæggeren af Munsö-dynastiet
Björn I. Jernside er grundlæggeren af den største slægt af vikingekonger. Hans efterkommere regerede over Skandinavien indtil det 11. århundrede. Ragnar og hans far Sigurd er de første i denne slægt, som fortsætter gennem Björns sønner:
- Erik II Björnsson, der efterfulgte sin far som konge af Sverige. Han fik selv to sønner, der regerede over landet;
- Refil Björnsson, en stor vikingekriger med mange bedrifter. Hans søn, Erik III Refilsson, blev den nye konge af Sverige efter sin onkels død.
Munsö-dynastiet regerede over Sverige og hele det nordiske rige gennem hele vikingetiden, det vil sige i over 200 år. Mange historikere hævder, at de islandske kilder har pyntet meget på denne slægt for at tilføje mere prestige og ære til deres konger.
Historien om Björn I., denne ikoniske vikingeskikkelse, er i lighed med sin far Ragnar. Det var en konge med en usikker oprindelse, som var ophavsmand til et helt folks storhed.
