Med over ti års erfaring inden for vikingesmykker, nordisk beklædning og mytologiske motiver har hun personligt afprøvet hundredvis af ringe, armbånd og skægperler.
Hver morgen sender Odin to ravne ud over verden. Om aftenen vender de tilbage for at fortælle ham alt, hvad de har set. Men i Grímnismál lader guden en sætning falde, som de færreste kender til: han indrømmer, at han er bange.
Tanke og Hukommelse
De to fugle hedder Huginn og Muninn — «Tanke» og «Hukommelse». De er Odins øjne og sind, der spænder over de ni verdener. Og guden betror os dette: han frygter, at Huginn ikke vender tilbage, men han frygter endnu mere for Muninn. Med andre ord frygter visdommens gud frem for alt at miste hukommelsen. For en kultur, hvor viden blev overleveret mundtligt uden udbredt skriftsprog, er dette den dybeste angst, man kan forestille sig.
Ravnen, krigens banner
Ravnen var ikke blot et poetisk billede. Flere vikingehære kæmpede under et ravnebanner, hrafnsmerki — et trekantet banner, som ifølge krønikerne varslede sejr, når den broderede fugl så ud til at baske med vingerne. At se ravne kredse over en slagmark var det samme som at se Odin selv vise interesse for kampens udfald.
Et symbol på intelligens
At bære ravnen er derfor ikke at flage med et dystert varsel: det er at hylde tanken, hukommelsen og det blik, der favner alt. Det stik modsatte af klichéen.
