Vikingedrikkehorn: Ritualet før drikken

Pia Møller
Med over ti års erfaring inden for vikingesmykker, nordisk beklædning og mytologiske motiver har hun personligt afprøvet hundredvis af ringe, armbånd og skægperler.

Et drikkehorn kan ikke stilles fra sig. Uden en holder vælter det og tømmes – denne enkle kendsgerning formede hele etiketten: Man fyldte det, drak, og gav det videre. At drikke var hos vikingerne en kollektiv handling, ikke en ensom gestus.

Sumbl, eller at drikke sammen

Den nordiske banket havde sin ceremoni: sumbl. Man lod hornet gå på omgang, man skålede for guderne og forfædrene, man aflagde løfter – løfter, som man derefter forpligtede sig til at holde foran alle. Mjødhallen i Beowulf, hvor bægeret går fra hånd til hånd, beskriver præcis denne verden. Hornet var ikke bare en beholder: Det var fundamentet for et offentligt ord.

Digternes drik

Mytologien gør i sig selv mjøden til et helligt stof. Myten om skjalde-mjøden fortæller, hvordan Odin stjal drikken, der giver veltalenhed og evnen til at digte, fra jætten Suttung. At løfte et horn var symbolsk set også at røre ved denne del af verden.

Hvad man virkelig drak

Mjød, øl og nogle gange importeret vin til de rigeste. Et råd om vedligeholdelse, der gælder både dengang og i dag: Et naturhorn bryder sig hverken om varme drikke eller syre – vand, en svamp, og det holder i årevis.

Vores vikingedrikkehorn genskaber disse former. For den formel, der ledsager dem, se vores leksikon under opslaget Skål.

Relaterede produkter