Med over ti års erfaring inden for vikingesmykker, nordisk beklædning og mytologiske motiver har hun personligt afprøvet hundredvis af ringe, armbånd og skægperler.
Midgard: Menneskenes rige
Den nordiske mytologi består af mange forskellige verdener og riger. Blandt dem finder vi Midgard, og i denne artikel kan du lære mere om dette fascinerende rige! Det er nemlig intet mindre end menneskenes verden.
I begyndelsen af universet fandtes der kun to verdener: Muspelheim, som var meget varmt og bestod af ild, og Niflheim, som var det modsatte – frostklart og frosset til is. Niflheim kaldes også tågens verden, og det er herfra, floderne Élivágar udspringer og bringer lidt bevægelse til det frosne landskab.
Det var i disse floder, at rimtursen Ymer blev født. Han skabte senere en 6-hovedet jætte, et jættepar samt koen Audhumla. Hun havde så store yvere, at mælken, der strømmede fra dem, dannede fire floder. Audhumla fødte Buri, som blev far til Bor. Bor blev far til de tre første aser: Odin, den største af guderne, Ve, gud for spiritualitet, og Vile, gud for viljestyrke.
En dag besluttede de tre brødre at dræbe rimtursen Ymer. Han var så enorm, at blodet, der strømmede fra hans krop, druknede alle de andre jætter. Kun Bergelmir og hans kone overlevede, hvilket gør dem til forfædre til alle fremtidige jætter. Efter drabet transporterede Odin, Ve og Vile Ymers krop til midten af Niflheim, Ginnungagap.
Her skabte de jorden af hans kød, og havene og søerne af hans blod. Hans knogler blev brugt til at skabe bjergene. Hele hans krop blev brugt til at bygge noget nyttigt. Hans kranium blev til himmelhvælvet, mens hans hjerne blev brugt til skyerne. Tænderne og knoglesplinterne blev til sten og klipper. Ymers øjenbryn blev brugt til at bygge en mur som beskyttelse mod jætterne.
Det er altså takket være rimtursens krop, at de 7 andre verdener i den nordiske mytologi blev skabt. Universet og alle disse verdener holdes oppe af Yggdrasil, livets træ. I Ymers kød opdagede guderne væsner, der lignede orme. De tre brødre gav dem intelligens og en menneskelig form: Det var her, dværgene blev født. Fire af disse dværge blev placeret ved hvert hjørne af himmelhvælvet. Nordri, Sudri, Westri og Austri har derfor givet navn til de fire verdenshjørner.
Ifølge visse nordiske tekster havde dværgene deres egen verden: Nidavellir. Det siges også, at de oprindelige verdener af is og ild, Niflheim og Muspelheim, var ét. Fra denne skabelse af verden opstod Midgard.
Midgard, et centralt sted
Navnet Midgard har flere forskellige etymologiske kilder. På norrønt optræder det som Miðgarðr, mens det på oldsaksisk, den tidlige form for tysk, er Middilgard, som optræder i Heliand, et digt om livet. Disse former stammer fra urgermansk: midja-gardaz. Det er en sammensætning af midja, som betyder midte, og gardaz, som repræsenterer indhegningen.
På norrønt betyder navnet Midgard “midterste indhegning”. Der findes varianter med betydningen “central indhegning”. Ordets oprindelige betydning er en henvisning til den menneskelige civilisations placering i de 9 verdener. Der er en anden betydning relateret til ordet Midgard. Den første del repræsenterer midten horisontalt, mens den anden refererer til den vertikale position. “Gard” findes også i navnet Asgard, som er gudernes og asynjernes verden.
Alle dele af Ymers krop blev brugt til at skabe den jord, hvor menneskeheden bor. Dette rige findes blandt de 9 verdener, men er det eneste, der er synligt for mennesket. Man skal vide, at de andre verdener, som kan krydse Midgard, alle er usynlige.
Da det har en central plads i Yggdrasil, var Midgard det første rige, som de tre guder skabte. Centralt finder man også Jotunheim, verdenen dedikeret til jætterne. De gamle tekster i Snorres Edda placerer denne verden mod øst. Svartalfheim er den anden verden, der optager midten af træet. Det er de sorte elveres domæne, Svartálfar. Dværgene bor også her, hvilket skaber forvirring med Nidavellir, det andet rige for disse væsner.
Efter skabelsen af universets centrum besluttede Odin, Vile og Ve at skabe to andre niveauer. Over Midgard ligger Asgard, asernes og Valhals domæne. Vanaheim er vanernes rige. På trods af krigen mellem de to grupper af guder er Vanaheim til stede i Yggdrasil, dog langt fra Asgard. Alfheim er lysalfernes rige. Under Midgard ligger Muspelheim og Niflheim på det nederste niveau, for ild og is. Endelig er Helheim det sidste rige. Det er stedet, hvor de døde bor, som ikke har været gode i deres liv. Det omfatter også dem, der døde af sygdom og alderdom.
Visse kilder og opfattelser placerer rigerne anderledes. Svartalfheim placeres snarere på det nederste niveau, mens Muspelheim, ildens rige, ligger ved siden af Midgard.
Midgards centrale placering gør dette rige til et ligevægtspunkt. I Yggdrasil sammenlignes det med stammen. Dets ødelæggelse ville derfor betyde, at træet blev fældet, og hele verden ville gå under. De mørke verdener forneden og gudernes verdener foroven ville dermed blive adskilt. Midgard indtager i sidste ende en central plads og har en vigtig betydning.
En gruppering i par
Det særlige ved verdenerne i den nordiske mytologi er, at de kan grupperes i par. Denne gruppering foretages ved hjælp af de forskellige rigers modsatrettede betydning. Man får da:
- Muspelheim og Niflheim for modsætningen ild/varme og is/kulde.
- Vanaheim og Jotunheim for modsætningen skabelse og ødelæggelse.
- Alfheim og Svartalfheim for modsætningen lys og mørke.
- Asgard og Helheim for modsætningen krigerdød og naturlig død.
Da Midgard er symbolet på ligevægt, kan det ikke krydses med et andet vikinge-rige.
Midgardsormen: Jormungandr
Jorden og Midgard består af store vidder af vand. I havet, som beskrives som uigennemtrængeligt, finder man Jormungandr, den gigantiske havslange. Den er så stor, at den kan omkranse verden med sin krop og endda bide sig selv i halen. Ægir og Ran bor i havets dyb og dræber uheldige søfolk.
Ifølge Snorres Edda er Jormungandr søn af løgnens gud Loke og jætten Angerboda. Kort efter fødslen kastede Odin ham i Midgards have. På grund af sin vækst nåede slangen en gigantisk Størrelse og formåede at dække hele menneskenes verden. Væsnet kaldes derfor også Midgardsormen.
Kapitel 34 i Gylfaginning beskriver dette øjeblik:
« Han kastede slangen i det dybe hav, der ligger hele vejen rundt om landene, men den voksede så meget, at den nu, mens den lever midt i havet, omkranser alle lande og bider sig selv i halen. »
Ved at omkranse Midgard med sin gigantiske Størrelse beskytter Jormungandr menneskenes verden mod andre individer, der ønsker at trænge ind uden tilladelse. Selvom den er modstander af de vigtige guder, er den derfor et symbol på beskyttelse for menneskene. Midgardsormen er også ophav til alle de maritime fænomener, som vikingerne oplevede under deres togter i Europa: storme og flodbølger.
Hvis Odin kastede den i Midgards have ved fødslen, var det fordi, han vidste, at den besad en stor kraft. Takket være sin Størrelse blev den frygtet af alle, og ingen turde udfordre den før Ragnarok. Kun Thor turde gøre det under en fisketur med rimtursen Hymer. Han brugte et oksehoved til at lokke Jormungandr. Da monsteret kom op af vandet, løftede Thor sin hammer for at slå den. Men Hymer, der var skræmt af stedet og slangen, skar linen over. Slangen forsvandt, og Thor, rasende, skubbede sin kollega over bord for at få ham til at forsvinde for altid. Den næste kamp mellem de to vil finde sted under Ragnarok.
En forbindelse med Asgard
Før vi taler om Midgard under den sidste kamp i Ragnarok, må vi nævne forbindelsen mellem menneskenes verden og gudernes.
Vidste du, at Midgard kaldes Mannheim (for “menneskenes hjem”)? Dette skyldes en gammel betegnelse, hvor alle riger havde endelsen -heim. Dette betyder rige eller verden på vikingetidens norrønt, mens endelsen -gardr snarere svarer til indhegning.
Midgard er altså stedet, hvor vikingerne bor. De beskæftiger sig med plyndringer og erobringer af territorier, især i England. Vikingerne kæmpede tappert med deres økser og skjolde. De mest krigeriske og fortjente af dem blev sendt til Valhal, vikingernes paradis, i Asgard, gudernes domæne. Valkyrierne udvalgte derfor de mænd, der skulle blive til einherjer.
Bifrost, som betyder den skinnende vej, er navnet på broen, der forbinder Asgard med Midgard. Det er en regnbue i 3 farver. Blandt dem er den røde farve en brændende ild. Hvis Bifrost brænder konstant, er det for at forhindre jætterne i at bruge den. Den beskrives som mere solid end noget andet bygværk. Heimdal, en as, er dog vogter af denne bro. Bygværket vil især bryde sammen, når Muspelheims sønner ankommer under Ragnaroks sidste kamp og krydser den. Men hvad sker der med Midgard under Ragnarok?
Midgard under Ragnarok
Vikingekrigerne, einherjerne, forbereder sig i dagevis i Valhal til Ragnaroks kamp. Her vil de kæmpe mod jætterne samt andre monstre, der symboliserer ødelæggelsens kræfter.
Edda-manuskripterne beskriver verdens ødelæggelse og dermed Midgards undergang under den sidste kamp mellem forskellige guder. Under kampen vil Odin, Thor eller Freyr stå over for Loke, Fenrisulven eller Midgardsormen.
Det er netop Jormungandr, der rejser sig fra havene for at sprede sin gift over land og hav, da hans bror, ulven Fenris, slipper fri. Man bemærker da vandstigningen og oversvømmelsen af landene. Den poetiske Edda beskriver dette øjeblik:
« Truslen kommer fra øst, med skjoldet løftet,
Midgardsormen vrider sig af raseri,
Den store slange pisker bølgerne, grebet af dette raseri. »
Slagmarken Vigrid, på 100 mil, vil være stedet for det ultimative sammenstød. Det er her, Midgard vil blive ødelagt, og alt liv vil ophøre. Menneskene vil omkomme, Fenris vil dræbe Odin, Heimdal og Loke vil dræbe hinanden. Freyr vil kæmpe mod jætten Surt, men vil blive dræbt, fordi han ikke har sit magiske sværd. Næsten alle deltagere vil finde døden.
Hvad angår Jormungandr, vil den forvolde store skader, både på mennesker og guder. Den vil dø i kampen mod Thor, men vil lykkes med at tage tordenguden med sig på grund af sin gift. Efter 9 skridt falder den store gud og hans hammer. Vandene vil oversvømme landene, hvilket vil tage Midgard med sig.
I kapitel 52 i Vafþrúðnismál, tredje del af den poetiske Edda, beskriver fortællingerne, hvad der sker med de afdøde mennesker fra Ragnarok. Boligerne er mange og kan være gode eller dårlige. Kapitel 53 forklarer gudernes og jordens skæbne. Menneskehedens bopæl vil derefter genopstå fra havet, hvilket markerer Midgards tilbagekomst, smuk og grøn. Menneskeparret Liv og Livtraser, som gemte sig i træer under Surts brand, vil være de eneste overlevende ved verdens profetiske afslutning. Parret vil derefter genbefolke Midgard.
