Med over ti års erfaring inden for vikingesmykker, nordisk beklædning og mytologiske motiver har hun personligt afprøvet hundredvis af ringe, armbånd og skægperler.
Vikingernes runer: Oprindelse og betydning
Vikingerne bliver ofte betragtet som et barbarisk folk. Som krigere og plyndringsmænd spredte de frygt over hele Europa. Det er det billede, der tegnes i skrifter fra andre civilisationer på deres tid. De blev især kaldt hedninge på grund af volden i deres togter og deres piratvirksomhed.
Ikke desto mindre var det en civilisation med en rig og interessant historie, der skabte alle mulige former for genstande. Og ligesom andre folk havde de et alfabet for at kunne formidle denne kultur. I denne artikel fortæller vi dig alt om vikingernes runer.
Runernes oprindelse
Vikingernes runer er det alfabet og skriftsystem, som nordboerne opfandt og brugte. Runernes oprindelse går tilbage til de togter, som nordboerne foretog i Europa, og mere specifikt i Syditalien. Forskere spekulerer derfor på, om runerne stammer fra et gammelt kursivt alfabet eller en etruskisk skrift.
Det spirende runiske alfabet blev kaldt Futhark på grund af de første 6 runer: Fehu, Uruz, Thurisaz, Ansuz, Raidho, Kaunan. Opfindelsen af det første alfabet, den ældre Futhark, begyndte i det første århundrede e.Kr. og sluttede før år 400. De første egentlige runeindskrifter findes på Vimose-kammen i Danmark.
Indskriften harja (muligvis et egennavn) på Vimose-kammen (Fyn, anden halvdel af det 2. århundrede) er en af de ældste kendte runetekster.
Nationalmuseet, København.
En særlig betydning
Først og fremmest findes der ingen indoeuropæisk rod for ordet rune. Det betyder, at det udelukkende blev brugt af de nordiske folk.
Etymologisk betyder ordet *rūno- hemmelighed, mysterium eller endda besværgelse på de fleste kendte keltiske sprog. På oldnordisk, vikingernes sprog, eller angelsaksernes oldengelsk, betyder rún hemmelig viden, hvisken eller mere enkelt: hemmelighed.
Som sejrens og visdommens gud siges det, at Odin opnåede kendskab til runerne gennem et fysisk offer. Såret af sit eget spyd Gungnir, hængte Odin sig i livets træ, Yggdrasil, i 9 nætter. Denne ask indeholder grene og rødder, der omslutter de Ni Verdener. Under dette træ ligger Urds brønd, som siges at have været runernes oprindelige hjemsted.
Ifølge den poetiske Edda er opfindelsen af dem derfor guddommelig. Odin gav således runerne til vikingerne.
De indgraverede dem derefter på små Sten, som vi i dag kalder runesten. Den første anvendelse var at løse uenigheder i stammen om et bestemt emne. Da de ikke kunne blive enige om, hvilken fælles handling de skulle foretage, trak de en Sten og fik dermed et guddommeligt svar på deres problem. Dette gjorde det muligt for dem at finde løsninger og endelig nå til enighed.
Legenden siger, at en vikinge-druide derefter opdagede runernes hemmelighed og kraft. Han brugte runestenene til at udøve magi og dermed forudsige fremtiden. Det var på denne måde, at landsbyens druide spåede for indbyggerne og oplyste dem om deres fremtid. Åndernes kraft gjorde det også muligt at helbrede de syge.
Der fandtes i alt 24 runesten, hvor hver svarer til en rune.
Den ældre Futhark
Kylver-stenen (Gotland, ca. år 400)
På de Sten, som vikingerne brugte til at trække lod med, svarer symbolerne til det, vi kalder den ældre Futhark.
Dette oprindelige alfabet er opdelt i 3 grupper af 8 runer hver, som kaldes ætter (det vil sige familier). Den første rune i hver æt giver gruppen sit navn. Den første gruppe, vi vil se på, er Frejs æt.
Frejs æt
Den, der giver navn til ætten, hedder Fehu. Den svarer til grafemet f, som vi kender bedre. En vis del af vikingerne var landmænd, og vi forbinder også dette symbol med velstand og overflod.
Uruz, der repræsenterer grafemet tu, betyder Urokse. Den refererer til råstyrke, mod og kraft, rettet mod en retfærdig sag. Uruz var også det perfekte symbol på den vilde natur.
Thurisaz blev udtalt “Thor is as”. Dette bogstav var forbundet med kaos og ødelæggelse gennem naturkræfter. På den positive side svarede den til Thor, der forsvarede Asgård. På den negative side blev den forbundet med Loke, den nordiske drillepind.
Symbolet Ansuz inkarnerede kvaliteterne hos den mægtigste gud, Odin. Den repræsenterede kraften til mental kontrol, entusiasme og sproglig inspiration.
Runebogstavet Raidho repræsenterede rejse og bevægelse. Den hjalp med at genkende det sted, man ønskede at tage hen. Det var således et perfekt kompas for et bedre sted i livet.
Kenaz er en rune, der betyder fakkel. Den tjente således til at kaste lys over livets spørgsmål. Man tolkede den også i betydningen kogning eller udbrud.
Gebo svarer til det nuværende g og blev brugt til gaver og retfærdig udveksling. Vi forstår ordet gave i betydningen offer og generøsitet.
Wunjo, som udtales “won-jo”, var tæt forbundet med glæde og nydelse. Held, håb og harmoni var også betydninger af denne rune.
Hagals æt
På futhark ligner symbolet Hagalaz i dette meget gamle sprog meget et H. Dens betydning drejer sig om ødelæggelse og frelse i betydningen krise. Dens ødelæggelse efterfølges altid af genfødsel.
Som runen for begær og innovation indikerede Nauthiz også nødvendighed. Ligesom genlæring eller planlægning af fremtidige handlinger for at få det, man forventer.
Symbolet Ísaz repræsenterer is og stilstand. Som det enkleste bogstav i runealfabetet spiller det en vigtig rolle, da is spillede en rolle i skabelsen af kosmos ifølge nordisk mytologi.
Jera betød god høst og blev repræsenteret ved to le-blade. I moderne forstand blev denne rune betragtet som belønningen for prøvelser.
Runen Eihwaz, der svarer til æ, repræsenterede styrke og pålidelighed til at møde livets forandringsfaser. Dette kunne finde sted i ungdommen eller voksenlivet.
Dette bogstav var det mest kontroversielle af vikingernes runer: Pertra (Perð). Dens betydning drejede sig om ordet Sten og fremtidens muligheder samt ordet skæbne.
Runen Algiz findes i andre vikingesymboler såsom Aegishjalmur. Den repræsenterer beskyttelse mod onde kræfter samt fjender under kampe. Algiz var også en kilde til åndelig styrke.
Sowilo er det 16. bogstav i futhark-alfabetet. Den repræsenterer solen samt kilden til energi og inspiration.
Týrs æt
Runen Tiwaz er tæt forbundet med guden Tyr i nordisk mytologi. Dette symbol, der svarer til grafemet t, indikerer ære og autoritet, guddommens kvaliteter.
Når symbolet Berkanan dukkede op, indikerede det en ny begyndelse i livet. Denne betydning er ikke begrænset til fødsel. Den indikerer en stor kilde til kreativitet i ens sind.
Navnet Ehwaz ligner et andet. Men dette symbol betyder her transport, udført ved hjælp af to heste. Man sammenlignede det også med samarbejde mellem flere individer.
Inden for samme tema repræsenterede runen Mannaz menneskeheden, mennesket og sociale relationer. Dette tog højde for familie, venner eller kolleger.
Vikingerne repræsenterede vand med dette bogstav. Laguz ligner i sidste ende et l i vores alfabet. Runen kunne også repræsentere noget usikkert, som man kunne lide under.
Udtalt “Ing-Huz”, repræsenterede Ingwaz jorden samt den forbindelse, vikingerne kunne have til den. De skulle være opmærksomme på miljøet.
Symbolet Othala blev i sidste ende repræsenteret ved det, vi kalder et o i dag. Det betød domæne eller forfædrenes ejendom, for eksempel ens hjem.
Den sidste vikingrune Dagaz repræsenterede dagen og dagtimerne, i betydningen opvågnen eller en persons daggry.
Den nye Futhark
Rök-stenen (Östergötland, ca. år 800), rejst af en far til minde om sin søn
Som ethvert alfabet i verden udvikler dette sig. Det undergår modifikationer og transformationer, der løbende omdefinerer det.
Fra det 8. århundrede bliver den ældre Futhark reduceret, og runerne indeholder nu kun 16 tegn. Det er dette, der især bruges til at transskribere oldnordisk i løbet af vikingetiden. Man finder således symboler, der har mere eller mindre samme betydning.
Frejs æt
Hvis symbolet ikke ændrer sig, kaldes det fe eller fé. Vi forbinder det således med vækst, dynamik eller velstand.
Oversat til u, y eller o, repræsenterer úr jern eller regn.
- ᚦ
Tæt forbundet med Thor repræsenterer denne rune alliancen mellem ild og is. Den bruges stadig i det islandske alfabet i dag.
- ᚬ
Navngivet áss eller óss, repræsenterer dette symbol stadig guddommelighed i den nye futhark.
- ᚱ
Rejser i drakkarer gennem Europa ændrede ikke dette bogstav, som vi kalder reið eller reiðr.
- ᚴ
I den nye futhark blev kaunan forkortet til kaun, og dets design ændrede sig.
- ᚷ og ᚹ
Disse bogstaver fandtes ikke i den nye futharks alfabet.
Hagals æt
- ᚼ
I den nye futhark kaldes bogstavet, der betyder hagl, for hagall. Men det ligner dog ikke grafemet H.
- ᚾ
Nauðr blev også brugt til at gengive lyden af bogstavet N og beskrive trældom og slaveri.
- ᛁ
Navnet mister sit afsluttende z og bliver til ís eller íss, mens det bevarer betydningen af is.
- ᛅ
I den nye futhark forvandles jera til ár. Dette symbol betyder stadig kultur og produktion, eller endda overflod.
- ᛇ og ᛈ
Disse to bogstaver findes ikke i den nye futharks alfabet.
- ᛦ
Yr erstatter symbolet algiz i dette alfabet. Det betyder da taks (træet) og bruges, når lyden R er den sidste rune i ordet.
- ᛋ
Dette bogstav hedder sól. Det repræsenterer derfor solen, men også varme.
Týrs æt
- ᛏ
Denne rune betyder, udover Týr, ordet kriger. Den låner således guden direkte navn.
- ᛒ
Bogstavet hedder bjarkan og betyder også birk eller birkegrene.
- ᛖ
Forskellen mellem ehwaz og eihwaz gik gradvist tabt. Den er ikke til stede i den nye futhark.
- ᛘ
Mennesket repræsenteres ikke længere af mannaz, men af maðr.
- ᛚ
Omgivet af store mængder vand repræsenterede lögr eller laukr havet. Den udtales som et l.
- ᛜ, ᛟ og ᛞ
Disse runer er ikke til stede i den nye futhark.
Geografiske varianter
Men den varierer også alt efter de mange germanske folk, der har eksisteret. Uanset om de var i Norge eller Sverige, havde vikingerne ikke helt de samme runer, og visse fandtes slet ikke.
Frejs æt
- ᚠ, ᚢ,ᚦ,ᚱ og ᚴ
Den danske version ændrer sig ikke, mens de svenske og norske versioner har kortere kviste.
- ᚬ
I den danske variant ændrer symbolet sig ikke, mens nordmænd og svenskere snarere brugte dette: ᚭ.
- ᚷ og ᚹ
Der er endnu ikke fundet nogen variation for disse to symboler.
Hagals æt
- ᚼ
Danskerne ændrede den ikke. Den norske og svenske variant er denne: ᚽ.
- ᚾ
Nordmænd og svenskere forkortede kvisten (ᚿ), mens danskerne ikke ændrede den.
- ᛁ
Den danske version ændrer sig ikke, mens de svenske og norske versioner har kortere kviste.
- ᛅ
I Norge og Sverige mister symbolet sin rette linje. Kvisterne forbliver normale i Danmark.
- ᛇ og ᛈ
Der er endnu ikke fundet nogen variation for disse to symboler.
- ᛦ
Den basale version blev brugt af danskerne. ᛧ blev da brugt af nordmænd og svenskere.
- ᛋ
Normal form hos danskerne, mens den er forkortet (ᛌ) hos svenskere og nordmænd.
Týrs æt
- ᛏ
Ingen ændring i den sydlige del af de nordiske lande. Runen i Norge og Sverige er denne: ᛐ.
- ᛒ
Den danske variant har de samme kviste, mens det norske og svenske bogstav er kortere: ᛓ.
- ᛖ, ᛜ og ᛟ
Runer uden geografiske variationer.
- ᛘ
Danskerne brugte dette symbol for mennesket, mens norske og svenske vikinger brugte ᛙ.
- ᛚ
Kvisterne var kortere på de norske og svenske versioner. Den danske ændrede sig ikke.
- ᛞ
Dagaz hedder forskelligt alt efter territoriet: for eksempel daeg på angelsaksisk.
Vikingernes forsvinden
Plyndringerne og krigene ført af skandinaverne stoppede ved slutningen af vikingetiden. Samtidig blev den nye futhark og dens varianter forladt. Dette er konsekvensen af kristningen af dette område.
Fra det 12. århundrede blev runemanuskripter skrevet med to typer runer, ved siden af det latinske alfabet. De vendte især tilbage til systemet med fonem-korrespondance fra den ældre Futhark.
Middelalderruner blev brugt fra 1100 til 1500, mens dalruner blev brugt fra 1500 til 1910.
En astrologisk forbindelse
De 24 bogstaver i runealfabetet ser 12 af dem svare til de 12 stjernetegn. For eksempel svarer fisken til runen Gebo, tyren er knyttet til runen Uruz, eller skorpionen svarer til Eihwaz.
Desuden findes der nogle, der er forbundet med solsystemets planeter. Det er tilfældet med Thurisaz, knyttet til Mars, eller runen Perthro, der går sammen med planeten Saturn.
En kunstnerisk anvendelse
I sidste ende blev vikingernes runer ikke kun brugt som alfabet eller til magi. De forskellige tegn og symboler i denne kultur havde en kunstnerisk rækkevidde. Mange genstande præsenterer en eller flere runer.
Dette er især tilfældet med kirkeklokken i Saleby i Västergötland i Sverige, som dateres til 1228 for eksempel. Men den er ikke den eneste. Runecirkler omgiver desuden meget kendte symboler såsom Aegishjalmur. Det betyder “frygtens hjelm” og er et symbol, der forbinder begreberne magi og beskyttelse. Det er fundet i en grimoire med runemagi, Galdrabók.
Endelig er vikingernes runer til stede i form af runecirkler. De omgiver især Valknut eller Vegvisir. På Vikingesmykker Danmark tilbyder vi dig forskelligt tøj og tilbehør, der præsenterer denne symbolik. Tøv ikke med at besøge vores side for at opdage dem.
