Med over ti års erfaring inden for vikingesmykker, nordisk beklædning og mytologiske motiver har hun personligt afprøvet hundredvis af ringe, armbånd og skægperler.
Guden Odin ‘Wotan’ – Historien om den vikingetidige gud
Guden Odin, det ultimative symbol på nordisk mytologi, våger konstant over vikingerne. Han var deres beskytter mod mørkets kræfter. Ifølge legenderne var han kilden til deres styrke – en så utæmmelig kraft, at den gjorde dem til de største krigere, verden nogensinde har kendt.
Denne indflydelsesrige gud indtager en helt særlig plads i vikingernes civilisation. Han blev respekteret i en grad, så man finder ham overalt i vikingernes kunst, hvor han symboliseres som skaberen af vikingernes verden.
Gør dig klar til at dykke ned i denne artikel om legenden om den fantastiske gud Odin, gudernes gud i nordisk mytologi. Her vil du opdage hans oprindelse, hans historie og de egenskaber, der gjorde ham så æret af vikingerne.
Guden Odin: Vikingernes gud for visdom
Nordisk mytologi rummer en historie og en folklore, der er både rig og unik. Den fortæller om guden Odins opstigning i mindste detalje. Denne nordiske mytologi er blevet bevaret takket være vikingernes runer – et meget gammelt alfabet, som han selv gav dem.
Han formåede at tyde alfabetets hemmelighed og opnåede dermed den mægtigste kraft af alle: den absolutte viden. I sin godhed over for menneskene gav guden Odin dem den uvurderlige gave at kunne skrive.
Hans godhed gjorde det muligt for dem at bevare deres historie og videregive hans uendelige viden. Det er takket være dette, at vi i dag kender Odins historie og har opdaget hans berømmelse og status.
Hans rejse minder mærkværdigt meget om en viking, der fødes for at blive den mægtigste kriger, og hvis skæbne er at dø med ære på slagmarken. Alligevel er dette symbol på guddommelighed langt fra perfekt. Ligesom vikingerne måtte han også gå en lang vej for at gøre sig fortjent til sin titel og bevise sit værd.
For at forstå, hvorfor denne vikingegud er i centrum for den skandinaviske mytologi, må vi gå tilbage til selve verdens skabelse.
Oprindelsen af vikingeguden Odin, kaldet ‘Wotan’
Før skabelsen af menneskenes og gudernes verden, som vi kender den, eksisterede der kun to oprindelige verdener:
- Niflheim: et rige af kulde og is. Det er livløst og konstant dækket af et tykt lag is.
- Muspelheim: ildens rige, hvor det allerførste væsen, «Surt», bor – en gigantisk og destruktiv ildskabning.
Disse to verdener er adskilt af et uendeligt tomrum, en bundløs kløft: «Ginnungagap».
Guden Odins fødsel
En dag, for at fordrive tiden, brugte «Surt» sit sværd til at kaste flammer ind i «Ginnungagap». Disse krydsede tomrummet for at ramme isen i «Niflheim» og skabe en damp, der steg op til «Ginnungagap» igen.
Da denne damp mødte kulden i «Ginnungagap», fortættedes den og gav liv til to skabninger:
- Ymir: den oprindelige jætte og mor til alle jætter;
- Audhumla: en gigantisk ko, der nærede Ymir med sin mælk, og som frigjorde «Buri» fra isen – Odins bedstefar og den allerførste gud.
«Buri» gav liv til «Bor»: Odins far, som giftede sig med isjætten «Bestla». Bor og Bestla fik tre børn: Odin og hans to brødre Vili og Ve – de tre skaberguder og de første i Asernes slægt.
Verdens skabelse af Odin og hans brødre
Jætterne, onde og destruktive skabninger, herskede over isverdenen «Niflheim». I spidsen stod Ymir, den oprindelige jætte og mor til hele jætteslægten. De nærede et glødende had til Odin og hans brødre.
Derfor udkæmpede jætterne og de tre brødre en voldsom kamp, der varede i evigheder:
- Odin, Vili og Ve besad en utrolig styrke og evnen til hurtigt at hele deres sår,
- Jætterne havde i kraft af deres store antal evnen til hurtigt at formere sig for at erstatte tabene i deres hær.
Odin og hans brødre måtte sætte en stopper for denne kamp, som ellers ville have varet evigt. De angreb direkte Ymir, mor til alle jætter, og det lykkedes dem at dræbe hende. Blodet, der strømmede fra hendes sår, oversvømmede «Ginnungagap» og «Niflheim» og druknede dermed alle jætterne, med undtagelse af Bergelmir og hans kone. Han sejrede dermed over jætterne, i det mindste midlertidigt.
Odin, Ve og Vili brugte Ymirs blod og krop til at skabe verdens 9 riger. Af hendes krop skabte de jorden og mulden, af hendes knogler og tænder rejste de bjergene og klipperne, og af hendes kranium og hjerne byggede de himlen og skyerne. Hendes hår blev brugt til at skabe træerne.
Således så menneskenes og gudernes riger dagens lys:
- Midgård var det første rige, der blev formet i «Ginnungagap». Det er menneskenes jord og ligger mellem Asgård og Niflheim.
- Asgård er gudernes rige, og Odin hersker der som konge. Han og hans brødre var de allerførste guder i Asernes slægt og gjorde det til deres hjem.
De ni verdener bæres af verdenstræet Yggdrasil, en ask, hvis 3 rødder udspringer i Asgård, Niflheim og Jotunheim for at nære det.
Dette paradoks mellem ødelæggelse og skabelse er kernen i den skandinaviske og nordiske mytologi. Ifølge vikingerne findes der ikke rigtig en afslutning, men en uendelig cyklus af fornyelse. Det er den hemmelighed, der i virkeligheden driver vikingernes historie.
Guden Odin: Historien om den mægtigste vikingegud
Gennem sin eksistens bar guden Odin mange navne, der afspejler de kvaliteter, han tilegnede sig under sine eventyr. Han ønskede altid at blive mægtigere og stærkere for at kunne gennemskue alle verdens hemmeligheder og dermed beskytte dens indbyggere.
Odin: Skaberguden eller Alfader
En dag, mens han udforskede verden, så Odin og hans to brødre to træstammer skyllet op på Midgårds kyst. I sin store godhed besluttede vikingeguden at give dem et nyt liv og indblæste dem sin essens og sin egen energi.
Disse to træstammer vågnede til live og ændrede udseende for at blive de første mennesker på jorden, «Ask» og «Embla». De var dog ufuldkomne, så Odins to brødre fuldendte dem:
- Ve gav dem gaven at have fem sanser samt evnen til at opfatte og føle følelser.
- Vili gav dem evnen til at tale og tænke og udrustede dem med intelligens.
Odin blev dermed Alfader og menneskenes skabergud. For at de kunne leve i fred og trives, gav han dem riget Midgård.
Odin: Krigsguden
Guden og gudernes konge er først og fremmest en kriger, der altid kæmper på forreste linje for at forsvare den verden, han har skabt. Han besidder en tapperhed og et mod, der gjorde det muligt for ham at stå ansigt til ansigt med horder af jætter helt alene.
Men Odins titel og trone var genstand for begær fra alle skabninger i de ni verdener. Han måtte blive endnu mægtigere for at beskytte mennesker og guder.
Det er grunden til, at han havde våben og fantastiske væsner ved sin side, udstyret med umådelig styrke og magi:
- Spydet Gungnir: et spyd, der altid rammer sit mål. Det blev skabt af en mægtig dværg, som smedede det af en autentisk rod fra verdenstræet Yggdrasil. Gungnir ledsager guden Odin i alle hans kampe og gør det muligt for ham at besejre sine fjender.
- Odins hest Sleipnir: en hest med otte ben, den hurtigste skabning i alle riger. Den nordiske gud havde til opgave at beskytte de ni verdener mod jætter og andre trusler. Uden sin trofaste hest Sleipnir ville han ikke have kunnet udføre denne opgave.
- Odins to ulve Gere og Freke: to gigantiske og mægtige ulve, der beskytter Odins trone i hans fravær. De kæmper ved hans side og har vist sig at være uvurderlige krigskammerater.
- Odins to ravne Hugin og Munin: som betyder henholdsvis «tanke» og «hukommelse». De flyver over de ni verdener og kan se alt, hvad der sker. Når deres herre sidder på tronen, fortæller de ham alt, hvad de har set.
Med alle disse kræfter var guden Odin en frygtindgydende kriger, der bar navnet Fimbultyr: den mægtige gud. Som enhver viking med respekt for sig selv veg han ikke tilbage for nogen udfordring.
Men han indså, at han manglede en kraft af enorm værdi: viden og alvidenhed.
Odin: Guden for visdom og viden
Under sine lange udforskninger fik Odin kendskab til en drik, der kunne give den, der drak den, uendelig inspiration. Den giver adgang til viden om poesi og meget gamle magiske formler i form af sange.
Denne kraft var indeholdt i mjød, en magisk drik beskyttet af jætterne. For at få fat i den antog han skikkelse af en mand ved navn «Bölverk», hvilket betyder ond handling på oldnordisk.
Da guden Odin havde evnen til at forvandle sig til dyr, blev han til en slange for at snige sig ind i hulen, hvor mjøden befandt sig. Han forførte jætinden, der beskyttede den, for straks at flyve væk med den ved at forvandle sig til en ørn.
Denne mjød var nødvendig for ham for at fortsætte sin søgen og sin tørst efter viden. For at tyde alle de ni verdeners hemmeligheder måtte han forstå de magiske runer fra Yggdrasil.
Efter at have drukket mjøden forblev han hængende i livets træ «Yggdrasil» i ni dage og ni nætter. For at være sikker på at tyde vikingernes runer, holdt han fast i træet med sit spyd Gungnir, så han ikke kunne bevæge sig, før det var lykkedes.
På den tiende dag tydede han de magiske skandinaviske runer og opnåede evnen til at skrive. I en handling af medfølelse gav den nordiske visdomsgud vikingerne en gave:
- Magiske runer: det er vikingernes alfabet eller «Futhark». Det gjorde det muligt for dem at skrive og tilegne sig en del af de magiske kræfter, de indeholdt.
- Poesi: han overførte evnen til at skrive digte og få lyrisk inspiration til dem.
Alligevel måtte Odin betale en sidste pris for at blive den eneste alvidende gud. Ved at ofre et øje fik han tilladelse til at tage en tår fra visdommens kilde ved foden af Yggdrasil.
Han blev dermed den mytiske gud, som alle kender. En enøjet gammel mand med hvidt skæg og ubegrænsede kræfter, som havde den tunge opgave at opretholde freden i universet.
Guden Odin i vikingernes civilisation
Odin på sin høje trone for at observere verden under Asgård. To ravne siddende på stolens armlæn og to ulve i baggrunden indikerede, at statuen tilhørte Odin.
Guden Odin er et væsen med stor kompleksitet. Det, der illustrerer ham bedst, er de tusindvis af navne, han har båret i nordisk mytologi.
1— Guden Odin og vikingekrigerne
I vikingernes civilisation er Odin guden for beskyttelse, sejr, død, men også for visdom og klarsyn. Vikingekrigerens styrke kom fra hans velsignelse, hvilket gav dem:
- Beskyttelse mod onde kræfter og deres fjender,
- våben og rustninger smedet med guddommeligt håndværk,
- evnen til at udtænke strategier, som deres fjender ikke kunne forudse.
En vikingekriger velsignet af guden Odin ville modigt møde alle forhindringer og aldrig vige tilbage på slagmarken. Han havde vished om at sejre herligt.
2— Guden Odin og Valhal
Guden Odin, som også bærer navnet Valfader «fader til de krigere, der er faldet i kamp», observerer og overvåger hver vikingekrigers rejse. Han beslutter, om de får det ultimative privilegium at dø på slagmarken, den største ære for en viking-bersærker.
En vikingekriger dør aldrig rigtigt. Hans sjæl bliver eskorteret af valkyrierne til Valhal, hvor han bliver budt velkommen af Valfader selv. Det er folket i vikingernes krigerparadis, der skal kæmpe sammen med vikingeguden under Ragnarok.
Odins symboler i vikingesmykker
Vikingerne havde et unikt talent for smykkekunst. Deres smykker var mere end blot dekorationer; de havde mystiske kræfter. De stammer naturligvis fra symbolerne og indskrifterne, der blev indgraveret dengang. Vikingesmykker med Odins symboler tæller blandt de mægtigste.
Det er takket være dette unikke skandinaviske håndværk, at Odins velsignelse og hele hans beskyttelse er blevet bevaret den dag i dag gennem tiderne.
